Demografisk nødsituation i Rusland: Putins desperate kamp for fremtiden!

Demografisk nødsituation i Rusland: Putins desperate kamp for fremtiden!

Tirsdag den 1. april kl. 18 afholdes et foredrag af Ivan Krastev med titlen "The Return of the Future and the Last Man: Politics of Demographic Imagination" på Research College for Human Sciences i Bad Homburg. Krastev, født i 1965, er formand for Center for Liberale Strategier i Sofia og Albert Hirschman Permanent Fellow i Wien. Hans analyse vil fokusere på demokratiets fremtid og årsagerne til, at mange mennesker vender sig væk fra det. Arrangementet åbnes af prof. Johannes Völz, en amerikansk studieforsker og medtaler for John McCloy Transatlantic Forum. Deltagelse kræver tilmelding senest 27. marts kl anmelde@forschungskolleg-humanwissen.de.

Krastev har skabt sig et navn gennem sine regelmæssige bidrag til Financial Times og har udgivet flere bøger i de senere år, blandt andet "Lyset der gik ud" (2021) og "European Twilight" (2017). Hans arbejde er blevet tildelt Jean Améry-prisen for europæiske essays (2020) og Lionel Gelber-prisen (2020). John McCloy-forelæsningerne, hvor Krastev taler, er allerede blevet holdt af kendte personligheder som Charles A. Kupchan og Sigmar Gabriel og fremhæver vigtige emner i transatlantiske forbindelser.

Demografiske udfordringer i Rusland

Krastevs foredrag finder sted på baggrund af globale demografiske ændringer. Især Rusland står over for en betydelig befolkningsnedgang, som præsident Vladimir Putin opfatter som et alvorligt problem. Siden slutningen af ​​Sovjetunionen har landet mistet omkring 17 millioner mennesker. Fertilitetsraterne i mange samfund, herunder Rusland, falder kraftigt, og mange lande når ikke de niveauer, der er nødvendige for at opretholde befolkningerne. Dette påvirker både rige og fattige nationer såvel som sekulære og religiøse samfund.

Kønsspecifik dødelighed i Rusland er ekstrem høj; I gennemsnit lever kvinder næsten 12 år længere end mænd. Den nuværende demografiske situation opfattes af Putin som et sikkerhedsproblem, fordi det truer hans magt og Ruslands indflydelse. Fremskrivninger tyder på, at landets befolkning kan skrumpe til mellem 74 og 112 millioner i 2100. På baggrund af disse udfordringer kan krigen i Ukraine ses som et forsøg på at integrere etniske russere og udvide befolkningen. Annekseringen af ​​Krim i 2014 føjede omkring 2,4 millioner etniske russere til Rusland.

Putins politik for befolkningsbevarelse

Putins politiske tankegang betragter demografisk tilbagegang som en eksistentiel trussel, fortolket som en form for krig mod udslettelsen af ​​russisk kultur. Kreml skyder skylden for lave fødselstal på vestlige påvirkninger, især feminisme og LGBTQ-politik. Putin og hans støtter frygter, at Vesten forsøger at underminere Ruslands demografiske vitalitet.

Derudover er krigen i Ukraine bevidst forbundet med massebortførelsen af ​​børn, der bliver handlet til Rusland og adopteret ind i familier. Så Putin ser Ukraine som en potentiel kilde til fremtidige russiske borgere. Denne dynamik repræsenterer ikke kun en geopolitisk konflikt, men også en dyb demografisk udfordring, der fundamentalt kunne ændre Ruslands sociale struktur.