Kæmp for frihed: Forskere forsvarer sig mod Trump!

Kæmp for frihed: Forskere forsvarer sig mod Trump!

Trump-administrationen fører en aggressiv kampagne mod adskillige universiteter i USA, som har alvorlige konsekvenser for forskning og undervisning. En nylig undersøgelse blandt unge amerikanske videnskabsmænd ved Goethe-universitetet viser betydelig bekymring for akademisk frihed i USA. Nogle videnskabsmænd foretrækker endda ikke at vende tilbage til USA. Der er frygt for, at regeringen kan påvirke læseplaner inden for humaniora, samfundsvidenskab og geovidenskab. Unge forskere er særligt berørt af denne udvikling og ser deres karriere- og livsplaner i fare. puk.uni-frankfurt.de rapporterer, at Heike Schäfer, en tysk-amerikansk lærd, er bekymret over de stigende kampagner for at forbyde bøger i USA.

Siden 2021 er disse forbud på offentlige biblioteker og skolebiblioteker steget voldsomt. I skoleåret 2023/24 blev over 10.000 forbudssager indledt, og mere end 4.200 titler er allerede blevet forbudt. Denne tendens har fået det litterære samfund til at reagere på det vedvarende pres med kreative sletninger af velkendte tekster, kendt som "sletninger".

Reaktioner og udvikling på universiteterne

Universiteter modsætter sig i stigende grad Trump-administrationens krav. For eksempel har Harvard University anlagt sag mod en kendelse, der nægter udenlandske studerende adgang. Denne forordning trådte i kraft i maj 2025 og berører omkring 6.800 studerende, der allerede er indskrevet. På trods af den domstolsafgørelse, der retfærdiggjorde Harvard, har den amerikanske regering endnu ikke udstedt nye visa til udenlandske studerende og udvekslingsstuderende. Udenrigsminister Marco Rubio instruerede også ambassaderne om ikke at planlægge nye aftaler for visumansøgninger. Det viser regeringens aggressive kurs, som også resulterer i målrettet intimidering af videnskabsmænd, hvilket ses som en central strategi for Trump-administrationen.

Disse tiltag resulterede i betydelige økonomiske nedskæringer. I de første uger af sin anden periode skar Trump drastisk ned i finansieringen til forskningsbureauer og universiteter. Disse økonomiske nedskæringer er ikke kun begrænset til Harvard. Der venter også omfattende nedskæringer hos US Science Foundation (NSF) og National Institute of Health (NIH). Det anslås, at 65 % af de ansatte hos Environmental Protection Agency (EPA) kan miste deres job, mens NIH kan afskedige omkring 1.165 forskere, ofte uden varsel på trods af gode resultater.

Politisk indflydelse på forskning

Derudover fortsætter Trump-administrationen en strategi for politisk indflydelse på videnskabeligt arbejde gennem personalebeslutninger. Et eksempel på dette er udnævnelsen af ​​Jared Isaacman til NASA-chef, hvilket rejser spørgsmål om forskningens uafhængighed. Allerede under Trumps første embedsperiode blev videnskabsmænd tvunget til at censurere sig selv, og resultaterne blev bevidst fordrejet eller undertrykt. Metoder som f.eks. det nylige direktiv om, at geologer kun kan vurdere virkningerne af klimaændringer indtil 2040, illustrerer den udøvede kontrol. Advokaten Lauren Kurtz beskriver denne udvikling som en konsolidering af "krigen mod videnskaben".

For at modvirke disse angreb på videnskaben er adskillige videnskabsmænd og organisationer gået sammen og grundlagt "Stand Up for Science"-bevægelsen. Protester og demonstrationer er ved at blive planlagt over hele landet for at forsvare videnskabelig uafhængighed og integritet. Der er også opfordringer til en "Scientific Integrity Act" for at forhindre fremtidige påvirkninger.

Denne udvikling får opmærksomhed ikke kun i USA, men også internationalt. Tyskland og andre europæiske lande kan drage fordel af udvandringen af ​​forskere, der oplever vanskeligheder på grund af den aktuelle politiske situation i USA. Tyskland er i øjeblikket på fjerdepladsen i "Highly Cited Scientists"-ranglisten, hvilket understreger behovet for et stærkt akademisk landskab i Europa.

Sammenfattende kan man sige, at det videnskabelige landskab i USA er i stor risiko for politiske indgreb og økonomisk usikre forhold. Effekterne kan ikke kun ses i reduktionen af ​​bevillinger, men også i den hidtil usete politiske indflydelse på forskningsresultater og metoder. Deutschlandfunk fremhæver, hvordan tabet af akademisk frihed under Trump opfattes som stadig mere truende, mens tagesschau.de analyseret de langsigtede konsekvenser af denne politik.