Klimaændringer i Fiji: Positive udsigter trods genbosættelser!
Philipps University of Marburg undersøger klimarelaterede genbosættelser i Fiji med fokus på offentlig velfærd og politisk inklusion.

Klimaændringer i Fiji: Positive udsigter trods genbosættelser!
En aktuel undersøgelse foretaget af geografer Philipps Universitet i Marburg omhandler klimarelaterede genbosættelser i Fiji og fremhæver erfaringerne fra de berørte landsbysamfund. Mens resultaterne peger på indledende positive impulser, viser de også kompleksiteten af disse udfordringer. Forskerholdet fremhæver, at delvise flytninger ikke kun har en negativ indvirkning på folks liv, men også af mange opfattes som en mulighed for bedre at tilpasse sig klimatiske ændringer.
Undersøgelsen, offentliggjort i tidsskriftet *Nature Communications Earth & Environment*, analyserede levevilkårene i forskellige samfund. Fiji består af 332 øer, hvoraf 110 er beboede, og mindst 50 samfund står over for udfordringen med at flytte på grund af klimaændringer. Et eksempel er landsbyen Narikoso, hvor stigende havniveauer og erosion tvinger indbyggerne til fundamentalt at ændre deres livssituation.
Eksemplet med Narikoso
Som på området for Tysk Selskab for Internationalt Samarbejde Efter sigende kræver Narikoso genbosættelse, som blev indledt for flere år siden. Her bygges nye huse 150 meter fra den gamle placering for at være mere sikre mod oversvømmelser. Disse foranstaltninger er en del af et omfattende projekt, der også omfatter forbedring af landbrugspraksis.
Beboerne får undervisning i, hvordan de tilpasser deres landbrugsmetoder, og hvordan de bruger deres ressourcer bæredygtigt for at sikre deres eksistensgrundlag på længere sigt. GIZ støtter den fijianske regering i denne proces og har i fællesskab udviklet nye retningslinjer for genbosættelse baseret på erfaringerne i Narikoso. Disse bør fungere som en model for at gøre fremtidige genbosættelser succesrige.
Klimaændringer som drivkraft for genbosættelser
Udfordringerne, som Fiji og andre Stillehavsø-nationer står over for, er forskellige. Regionen står ikke kun over for stigende havniveauer, men også mere intense tropiske storme og langvarige tørkeperioder. Data viser, at kystlinjen i Narikoso er trukket sig tilbage med 15 meter i de sidste 30 år, hvilket øger behovet for flytning. I de sidste ti år er der allerede identificeret 40 samfund, som også står over for beslutningen om at skifte bopæl for at tilpasse sig skiftende klimatiske forhold.
I et bredere perspektiv arbejder 15 regeringer i Stillehavssamfundet på at finde løsninger, der omfatter genbosættelse, udvikling af vedvarende energi og forbedret katastrofeberedskab. Det er, hvad dette rapporterer Forbundsministeriet for økonomisk samarbejde og udvikling at der forfølges talrige projekter for bæredygtig energiproduktion for at reducere vores eget bidrag til klimaforandringerne. På Salomonøerne er målet for eksempel at dække halvdelen af energibehovet fra vedvarende kilder i 2020.
Især Fiji viser, hvor vigtigt det er at inddrage de berørte perspektiver i politiske beslutninger for at designe retfærdige og bæredygtige genbosættelser. Beboernes positive fortællinger, som identificeret i Marburg-undersøgelsen, kunne ikke kun påvirke genbosættelsesstrategien, men også tjene som model for andre regioner verden over, der er påvirket af klimaændringer.