Nyt EU-projekt TRACE-PD: Revolutionær forskning i tidlig Parkinsons diagnose

Nyt EU-projekt TRACE-PD: Revolutionær forskning i tidlig Parkinsons diagnose

Et nyt europæisk projekt kaldet TRACE-PD lanceres den 1. juni 2025. Hovedformålet med dette samarbejdsprojekt er at forbedre forståelsen af ​​Parkinsons sygdom i dens tidlige stadier, inden de første symptomer viser sig. Koordineringen udføres af Philipps University of Marburg under ledelse af prof. Dr. David Pedrosa. Dette initiativ, som har et samlet budget på omkring 1,3 millioner euro, er finansieret af EU's forskningsinitiativ Joint Program – Neurodegenerative Disease Research (JPND). Marburg-delen af ​​dette projekt modtager national støtte fra Forbundsministeriet for Uddannelse og Forskning (BMBF) på 266.000 euro.

TRACE-PD undersøger centrale mekanismer for sygdomsprogression og har til formål at identificere nye biomarkører. Der lægges særlig vægt på hjernens modstandsdygtighed og kompensationsmekanismer. Til dette formål analyseres multicenterdatasæt fra patienter i den tidlige fase af sygdommen. Disse analyser omfatter moderne metoder som EEG, MEG, PET, SPECT og MRI. Der er også et internationalt samarbejde, som også omfatter studier ved Karolinska Institutet i Stockholm, for at forske i effekten af ​​kompenserende processer i dopaminerstatningsterapier.

Faserne af Parkinsons sygdom

Parkinsons sygdom er den mest almindelige form for Parkinsons syndrom i Tyskland. Forløbet er typisk opdelt i to faser: den prodromale fase og den kliniske fase. I prodromalstadiet, som kan vare flere år, er der næppe nogen motoriske symptomer. Men depressive stemninger, forstoppelse, tab af lugtesans og REM-søvnforstyrrelser er almindelige bivirkninger. I den kliniske fase viser motoriske symptomer sig dog og forværres over tid. Selvom disse let kan behandles med medicin i begyndelsen, falder effektiviteten i stigende grad.

Forløbet af Parkinsons sygdom er opdelt i fem stadier:

• Stadium 1: Symptome wie Zittern auf einer Körperseite, kaum Einfluss auf den Alltag.
• Stadium 2: Verstärkung der Symptome, Bewegungseinschränkungen auf beiden Seiten, Schwierigkeiten beim Erledigen alltäglicher Aufgaben.
• Stadium 3: Deutliche Bewegungsverlangsamung, erhöhtes Sturzrisiko, Einschränkungen im Alltag.
• Stadium 4: Voll ausgeprägte Symptome, schwere Beeinträchtigungen, eingeschränkte Selbstständigkeit.
• Stadium 5: Fortgeschrittene Symptome, erhebliche Beinschmerzen und Steifheit, häufige Betreuung notwendig.

Behovet for biomarkører

En af de store udfordringer i Parkinsons forskning er udviklingen af ​​terapier, der kan have en varig indflydelse på sygdomsforløbet. I øjeblikket er behandlingen primært symptomatisk. Identifikationen af ​​biomarkører er afgørende. Disse målbare biologiske indikatorer kunne gøre det muligt at opdage sygdomsprocessen tidligt og dermed fremme udviklingen af ​​sygdomsmodificerende terapier.

Et betydeligt fremskridt blev gjort med opdagelsen af ​​forkert foldet alfa-synuclein i cerebrospinalvæske eller blod. Denne biomarkør-baserede tilgang kunne muliggøre tidlig diagnose, potentielt op til ti år før starten af ​​motoriske symptomer. Et nyt frøamplifikationsassay (SAA) giver 97 % nøjagtighed til påvisning af alfa-synuclein, hvilket repræsenterer et gennembrud inden for diagnostisk teknologi.

Forskningen sigter mod at muliggøre overgangen fra symptomatisk til forebyggende-personaliseret terapeutisk tilgang inden 2040. Professor Brit Mollenhauer understreger, at der kan forventes realistiske fremskridt i Parkinsons forskning inden for de næste et til to årtier. Hun er sikker på, at udviklingen af ​​nye behandlingsformer og diagnostiske værktøjer vil forbedre livskvaliteten for patienter med Parkinsons.