Den 24. juni 2025 finder en vigtig diskussion om forskning og undervisning sted i rådhuset i hansestaden Rostock. Denne begivenhed åbner den 5. foredragssæson på universitetet i Rostock og omhandler de stigende begrænsninger af akademisk frihed, et emne, der bliver stadig vigtigere, ikke kun i Tyskland, men også i demokratiske lande. Det oplyser University of Rostock, som gør opmærksom på den aktuelle udvikling.

Diskussionen vil blive ledet af Dr. Steffi Brüning, leder af Rostock Documentation and Memorial Center, modereret. Talere omfatter Dr. Volker Höffer fra Stasi Records Archive i Rostock, Johann-Georg Jaeger, en tidligere teologistuderende, og Jun.-Prof. Dr. Dana Sophia Valentiner og Prof. Dr. Nicole Wrage-Mönnig. Disse vigtige hoveder vil kaste intensivt lys over udfordringerne og risiciene ved akademisk frihed.

Aktuelle udfordringer for akademisk frihed

Et centralt spørgsmål er situationen i USA, hvor regeringen truer studerende med udvisning eller anholdelse. Samtidig skæres der i bevillingerne til universiteter, der anses for uønskede. Denne udvikling er også vigtig i Tyskland, hvor universitetet i Rostock er berørt af annulleringen af ​​midler. En umiddelbar negativ konsekvens af disse økonomiske nedskæringer var afvisningen af ​​grundlæggelsen af ​​"Tysk-Amerikansk Institut" i februar 2025.

Grundloven i Forbundsrepublikken Tyskland garanterer videnskabens frihed i artikel 5, stk. 3, men denne frihed kommer under et stigende pres. AfD har for eksempel meldt ud, at man vil afskaffe kønsstudier og afskedige berørte forskere. Historisk set viser erfaringer fra DDR, at akademisk frihed ikke er en selvfølge, hvilket Dr. Höffer levende beskriver: Tilslutning til den politiske linje var dengang afgørende for videnskabelige karrierer.

Et kig ind i historien

De grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i grundlovens artikel 5, stk. 3, anerkender friheden til videnskab, forskning og undervisning. Disse juridiske rammer beskytter videnskaben mod politiserede meningskampe og sikrer, at videnskabelige resultater er baseret på rationelle argumenter. Disse grundlæggende principper var allerede fastlagt i Paulskirche-forfatningen fra 1848 og senere i Weimar-forfatningen fra 1919.

Akademisk frihed er ikke kun et nationalt anliggende, men har også international relevans. Faktisk behandler EU denne frihed i sit charter om grundlæggende rettigheder og understreger vigtigheden af ​​uafhængig akademisk frihed. Eksperter advarer om, at videnskabelig frihed er skrøbelig i et stadig mere videnafhængigt samfund og understreger behovet for at indrømme ubehagelige sandheder og stå op mod pseudovidenskabelige påstande.

Udstillingen "Gagged Mind" kan også ses i Rostock frem til 9. juli 2025, som fokuserer på emnet politisk overvågning og forfølgelse. Det viser på imponerende vis, hvor relevante diskussionerne om akademisk frihed er i dag. Universitetet i Rostock sætter en markant tone med sin taleserie, hvor yderligere emner såsom byens termiske transformation og virkningerne af kunstig intelligens på uddannelse vil blive diskuteret i kommende begivenheder.

Med gratis adgang til dette arrangement inviteres interesserede til aktivt at stille spørgsmål og deltage i debatten om betydningen af ​​akademisk frihed. Disse samtaler viser vigtigheden af ​​at øge bevidstheden om udfordringerne for akademisk frihed og fremme et åbent samfund.

Overordnet set gør den kommende diskussion klart, at akademisk frihed ikke blot er et juridisk begreb, men en væsentlig del af vores samfund, som kræver konstant årvågenhed.

For mere information besøg følgende sider: Universitetet i Rostock, bpb.