Den fascinerende historie om Greifswalds universitets hovedbygning
Lær mere om historien om hovedbygningen på universitetet i Greifswald og Dr. Elisabeth Heigls fascinerende opdagelser.

Den fascinerende historie om Greifswalds universitets hovedbygning
Den 24. april 2025 fylder universitetet i Greifswalds hovedbygning 275 år. En bygning, der ikke kun har arkitektonisk betydning, men også fortæller en begivenhedsrig historie. Den nye bygning blev påbegyndt i 1750, da den gamle hovedbygning, en tidligere bygning fra 1591, var forfaldet alvorligt. Professor Andreas Mayer, der også blev rektor i 1750, så denne nybygning som både en strukturel nødvendighed og en mulighed for selvrealisering.
Efter næsten 160 år kunne den gamle bygning kun repareres på en provisorisk måde. Efter den væbnede konflikt var en akut renovering nødvendig, hvilket i sidste ende førte til opførelsen af den nye hovedbygning. Det omfatter i dag auditoriet, rektoratet og centrale faciliteter, der er væsentlige for den akademiske drift.
Konstruktionen og dens anvendelse
Den nye hovedbygning er oprindeligt designet til at kombinere offentlige og private rum. På 1. sal var der en stor foredragssal, som nu bruges som konferencelokale, mens ovenover lå universitetsbiblioteket, nu auditorium. Derudover var der små foredragssale, et anatomisk rum og et naturhistorisk skab på første og anden sal.
På øst- og vestsiden var der officielle lejligheder for professorer, der også holdt private læsninger. Rådssalen, hvor rektor og hendes sekretærer arbejder i dag, fungerede som mødelokale for professorerne. Der var to arkiver i kælderen, der rummede vigtige dokumenter.
Dr. Elisabeth Heigls forskning
Videnskabsmanden Dr. Elisabeth Heigl har beskæftiget sig intensivt med hovedbygningens historie. Hun gjorde mange interessante opdagelser i sin afhandling og under sit arbejde som universitetsarkivar. Hun fandt en af sine mest bemærkelsesværdige i regnskabsbøgerne, som dokumenterer hverdagens logistiske udfordringer, såsom rengøring af latrinerne i gården af daglejere i vintermånederne.
Hun beskriver den nye bygnings historie som det førmoderne universitets økonomiske fald fra nåde og adresserer dets multifunktionelle brug. Heigl opdagede også en mærkelig plan fra 1750: Studenterværelser, såkaldte burses, skulle oprindeligt være indrettet på loftet. Denne idé kunne ikke længere realiseres siden 1650'erne på grund af skader på den tidligere bygning. Dr. Heigl forestiller sig, hvordan det ville være, hvis der var et lille studenterkollegium på loftet i den nuværende hovedbygning, som kunne være en interessant tilføjelse til campus.
Den historiske udvikling af hovedbygningen illustrerer ikke kun universitetets strukturelle udvikling, men giver også indblik i datidens sociale og økonomiske forhold. Beslutningen om at bygge en ny bygning, der blev truffet for 275 år siden, har stadig en varig indvirkning på universitetet i Greifswald og dets studerende i dag.
Yderligere oplysninger om bygningens historie og betydning er tilgængelige uni-greifswald.de og campus1456.uni-greifswald.de at læse.