Klimabeskyttelse i fokus: Forelæsningsrække på universitetet i Greifswald starter!

Klimabeskyttelse i fokus: Forelæsningsrække på universitetet i Greifswald starter!

Universitetet i Greifswald arrangerer jævnligt en forelæsningsrække om emnet klimabeskyttelse om tirsdagen fra kl. til kl. Foredraget om international klimabeskyttelseslovgivning og tysk klimaudenrigspolitik er på programmet den 15. april 2025. Disse arrangementer er en del af et omfattende initiativ arrangeret af Institut for Energi, Miljø og Havret (IfEUS). Målet er at stimulere en offentlig og faktaorienteret debat om klimabeskyttelse og at belyse forskellige aspekter af klimaændringer og dens juridiske rammer. Foredragsrækken dækker centrale emner som at nå klimamålene i Paris-aftalen og den nye føderale regerings planer for effektiv implementering af klimabeskyttelsesforanstaltninger i stater og kommuner.

Forelæsningerne er tværfaglige og indeholder elementer fra områderne økonomi, statskundskab og naturvidenskab. Udover starten den 15. april er der planlagt yderligere foredrag om EU's klimabeskyttelsesmål og de tyske klimamål. Et vigtigt mål med foredragsrækken er at redegøre for muligheden for at anlægge sag, hvis mål og tiltag ikke opfyldes. Arrangementerne er åbne for offentligheden, men det er muligt at deltage personligt uden tilmelding. Tilmelding er dog nødvendig for digitale deltagere. Stedet er Loefflerstraße campus ved universitetet i Greifswald.

Kontekst: Paris-aftalen

Parisaftalen (ÜvP), som blev vedtaget i 2015 under klimakonferencen COP 21, sætter ambitiøse mål for at reducere den globale opvarmning. Det sigter mod at begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under 2°C over førindustrielle niveauer med det ideelle mål at holde temperaturstigningen under 1,5°C. Et centralt krav fra ÜvP er at nå et globalt højdepunkt i emissioner så hurtigt som muligt, efterfulgt af drastiske emissionsreduktioner. Ifølge Federal Environment Agency er de kontraherende stater forpligtet til at opdatere deres nationale klimabeskyttelsesbidrag (NDC'er) hvert femte år fra 2020 under hensyntagen til en eventuel stigning i ambitionerne.

ÜvP trådte i kraft den 4. november 2016, efter at mindst 55 lande, der er ansvarlige for 55 % af de globale drivhusgasemissioner, har ratificeret det. I 2023 havde 195 lande underskrevet aftalen. Den første globale statusopgørelse for at gennemgå målopnåelsen fandt sted i 2023, den anden forventes i 2026 og skulle være afsluttet i 2028.

Lovlige rammer og klimaændringer

Et andet afgørende aspekt af ÜvP er gennemsigtighed, som er fastsat i en specifik ramme. Lande er forpligtet til at registrere deres nationale emissioner og offentliggøre dem regelmæssigt. Denne rapportering understøtter ikke kun sporbarheden af ​​fremskridt, men muliggør også sammenlignelige analyser mellem nationer. Opgaven med at støtte udviklingslandene i klimabeskyttelse var også integreret i ÜvP. Industrialiserede lande er forpligtet til at yde teknologisk bistand og videnoverførsel ud over økonomisk støtte.

Forelæsningsrækken på universitetet i Greifswald afspejler de vigtige spørgsmål og udfordringer, der opstår i forbindelse med klimabeskyttelse og internationale aftaler. Ved at diskutere lovens rolle i klimapolitikken ydes et afgørende bidrag til at øge bevidstheden om og forståelsen af ​​de forskellige mekanismer, der skal fremme klimabeskyttelsen. Kontaktpersonen for arrangementet er prof. Dr. Sabine Schlacke fra Institut for Energi, Miljø og Havret.