Fokus på Østersøen: Geopolitiske spændinger og Ukraine-konflikten eskalerer!

Fokus på Østersøen: Geopolitiske spændinger og Ukraine-konflikten eskalerer!

Den 13. juni 2025 modtog universitetet i Greifswald godkendelse fra den tyske forskningsfond (DFG) til en anden fire et halvt års finansieringsfase af International Research Training Group 2560 "Baltic Peripeties". Dette kollegium er dedikeret til at undersøge, hvordan narrative processer og fortællinger former opfattelsen af ​​historiske og aktuelle vendepunkter i Østersøregionen. I tider med geopolitiske spændinger og konflikter, som især er blevet intensiveret af den russiske angrebskrig i Ukraine, får denne forskning særlig betydning.

I denne sammenhæng samarbejder universitetet med internationale partnere, herunder universiteterne i Tartu (Estland) og NTNU Trondheim (Norge). Fag som baltiske studier, finske studier, tyskstudier, historie, statskundskab, skandinaviske studier, ukrainske studier og filosofi er repræsenteret i kollegiet. Forskningen analyserer især den eskalering af kriser og konflikter, der kan observeres i Østersøregionen, samt brud i forventningshorisonter, hvor vendepunktsåret 1989 spiller en central rolle. Disse perspektiver er særligt relevante i et geopolitisk klima præget af hybride trusler og militær aktivitet.

Geopolitiske konsekvenser af Østersøen

Den geopolitiske situation i Østersøregionen har ændret sig hurtigt. Højt swp-berlin.org Østersøen er blevet den vigtigste arena for global stormagtsrivalisering. Disse spændinger afspejles i nabolandenes øgede militære beredskab, som mobiliserer deres væbnede styrker som reaktion på Ruslands aggressive handlinger, herunder sabotage- og droneangreb.

NATOs planer for regionen revideres jævnligt for at styrke forsvaret af de baltiske stater. Dette sker især i forbindelse med militær støtte til Ukraine, som ydes gennem de baltiske lande. Derudover er Østersøen afgørende for de søruter, der sikrer handel, især for Finland. Østersøens militære tilstedeværelse og strategiske betydning fik yderligere dimensioner med Sveriges og Finlands optagelse i NATO, mens alle Østersølandene undtagen Rusland er NATO-medlemmer.

Videnskabelige perspektiver og tilgange

Den anden finansieringsfase af ph.d.-skolen vil videreudvikle narratologiske, diskurssproglige og empiriske tilgange til at forstå dynamikken i forandringer i Østersøregionen. Resultaterne af den første finansieringsfase har allerede vist dybe sammenhænge mellem æstetiske og sproghistoriske omvæltninger samt regionale politiske omvæltninger. Prof. Dr. Katharina Riedel, rektor ved universitetet i Greifswald, beskrev godkendelsen som en stor succes og et signal for forskning inden for humaniora.

Især med hensyn til erindringskulturen og den kritiske forskning i fortællinger, forklarede prof. Dr. Eckhard Schumacher, taler for kollegiet, forskningens relevans på baggrund af geopolitiske udfordringer. Op til 30 ph.d.-studerende på de tre steder vil nyde godt af et trinationalt kvalifikationsprogram, som skal fremme videnskabeligt samarbejde og udveksling.

Dr. Alexander Waszynski, videnskabelig koordinator for kollegiet, understreger støtten til videnskabsmænds tidlige karrierefase. Kontaktpersoner for akademisk samarbejde omfatter prof. Dr. Eckhard Schumacher ved Universitetet i Greifswald og Prof. Dr. Ingvild Folkvord ved NTNU Trondheim og Prof. Dr. Anti Selart ved Universitetet i Tartu.

Østersøen fungerer derfor ikke kun som et geopolitisk forstørrelsesglas, men er også et vigtigt rum for videnskabelig viden og tværfaglig udveksling, som vil få afgørende betydning i de kommende år. Med en ny forskningsfase kan der forventes dybere indsigt i regionale udfordringer, kriser og fortællingens rolle i historieskrivningen.