Suche
Mein Konto
70 års studier af teknologi: minder om byggepioneren Hartwig!
Få mere at vide om TU Braunschweig-studerendes historie og campusliv gennem de sidste 70 år.
70 års studier af teknologi: minder om byggepioneren Hartwig!
Det tekniske universitet i Braunschweig er ikke kun en institution for uddannelse, men også et sted, hvor historien kommer til live. Ser vi tilbage over 70 år siden efterkrigstiden, kan vi se, hvor meget studieforløbet er præget af personlige historier. Især erindringerne fra studerende som Hans-Joachim Hartwig er et vindue ind i denne bevægende æra.
Hartwig, der studerede ved TU Braunschweig fra 1949 til 1954 og afsluttede sine ingeniørstudier med et diplom i 1954, repræsenterer datidens udfordringer og succeser. Dette rapporterer det Magasin fra TU Braunschweig. Hans datter, Christine Hartwig-Thürmer, afleverede for nylig dokumenter og fotos om sin fars liv til universitetets arkiver. Disse optegnelser omfatter ikke kun undersøgelsesfiler, men også lejekvitteringer fra begyndelsen af 1950'erne samt fotos af Hartwigs vigtigste projekt, Kaiserlei-broen.
Studenterlivet i efterkrigstiden
Efterkrigstiden var en tid med genopbygning og usikkerhed for mange studerende, herunder Hartwig. Mange universiteter var i en hårdt beskadiget tilstand, og lærebøger var knappe. Dette afspejles også i historisk analyse Universitet i efterkrigstiden klart. Undervisningen begyndte efter Anden Verdenskrig i vinterhalvåret 1945/46 og var præget af udfordringer som behovet for afnazificeringsforanstaltninger. I Braunschweig, som på mange andre universiteter, blev studerende pålagt at deltage i et universitetssystem, der var ved at blive redesignet.
Anlægsområdet, hvor Hartwig arbejdede, spillede en nøglerolle i genopbygningen af infrastrukturen. Civilingeniører udviklede løsninger til komplekse projekter og bidrog aktivt til miljøbeskyttelse gennem brug af bæredygtige materialer. TU Braunschweig understreger, at Civilingeniøruddannelsen giver eleverne kompetencer inden for planlægning, byggeri og miljøbeskyttelse.
Christine Hartwig-Thürmer benyttede lejligheden til at få et indblik i campuslivet dengang, da hun afleverede sin fars dokumenter. Deres interesse viser, hvordan den nuværende generation værdsætter fortiden og identificerer sig med sine forfædres udfordringer. I sit forfatterskab om sin fars liv i efterkrigstiden belyser hun de sociale og faglige forhold, som eleverne levede og arbejde under.
En arv af innovation og forandring
Hans-Joachim Hartwig efterlod sig en bemærkelsesværdig arv. Under hans byggeledelse blev Kaiserleibrücke, et vigtigt infrastrukturprojekt og en del af A661-motorvejen, bygget mellem 1960 og 1964. Hans dokumenter, som nu opbevares i universitetets arkiver, udgør en vigtig del af det tekniske universitet i Braunschweig og det tyske universitetslandskab som helhed.
Genopbygningen af tyske universiteter, der begyndte efter Anden Verdenskrig, var præget af udvikling af nye læseplaner, etablering af studenterforeninger og skabelse af nye formelle rammer. Hartwig og generationer af studerende var med til at lægge grundlaget for et moderne uddannelsessystem, der prioriterer fleksibilitet og bæredygtighed.
De optegnelser, som Christine Hartwig-Thürmer afleverede til universitetets arkiver, er ikke kun en hyldest til sin far, men også et forandringsdokument, hvor studerende gennem engagement og innovation skaber grundlaget for en bæredygtig og fremtidsorienteret byggekultur.