En århundredes litterær skikkelse efterlader sig: Albrecht Schöne og hans arv til tyskstudier

En århundredes litterær skikkelse efterlader sig: Albrecht Schöne og hans arv til tyskstudier

Albrecht Schöne (1925-2025) var en fremragende litteraturforsker og filolog, der formede den tyske litterære scene. Han blev født den 17. juli 1925 i Barby an der Elbe og døde den 21. maj 2025, kun få uger før hans 100 års fødselsdag. Hans akademiske karriere førte ham fra skovhugger under hans fangenskab efter Anden Verdenskrig til en respekteret professor i tyske studier ved universitetet i Göttingen, hvor han underviste fra 1960 til 1990. uni-goettingen.de rapporterer, at Schöne var den første tyske statsborger, der havde posten som præsident for International Germanists' Association IVG fra 1982 til 1985.

Hans indflydelse på litteraturvidenskaben var betydelig. Schöne udgav en kommenteret ny udgave af Goethes "Faust", som var bemærkelsesværdig for sin lille, men betydelige tekstændring. Ifølge Schöne understregede denne ændring et vigtigt sprogligt udtryk og forbehold af dramaet. Derudover var han fortaler for en "reformation af litteraturvidenskaben" og gik ind for at læse både store tekster og enkelte vers i dybden. Det betyder, at han skarpt kritiserede den fortolkning, der ligger i teksten, og reduktionen af ​​tekster til de omstændigheder, hvorunder de er skabt.

Akademiske præstationer og fokusområder

I sin habiliteringsafhandling fra 1964 beskæftigede Schöne sig med emblematik og dramatik i barokken, hvor han kombinerede kulturhistoriske og metodiske perspektiver. Hans "Model Study for the Social-Historical Deciphering of Literary Texts" fra 1975 er endnu en milepæl, hvorigennem han analyserede værker af forfattere som Gryphius, Lenz, Bürger og Benn i forbindelse med sekularisering. Et af hans mest kendte værker er det sene værk ”Brevskriveren Goethe”, der udkom i 2015. Det belyser Goethes brug af brevmediet, som var af central betydning for Schönes forståelse af litteraturen som kulturstudie.

Ud over sit teoretiske arbejde var Schöne aktiv i praksis. Hans provokerende synspunkter og kritiske udtalelser om etniske og fascistiske tænkemåder i tyskstudier bragte ham ikke blot anerkendelse, men også fjendtlighed, som hans opsigtsvækkende foredrag om Brecht i 1965 viser. Hans diskussioner bidrog til at fremme en debatkultur i tyskstudier og efterlod et varigt indtryk.

Priser og hædersbevisninger

Schöne blev tildelt adskillige priser og hædersbevisninger for sit banebrydende arbejde. Heriblandt Carl Zuckmayer-medaljen i 1991 og Ridderkorset af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenstorden i 1992. Hans medlemskab af forskellige akademier, såsom Göttingen Akademi for Videnskaber og Litteratur, samt Det tyske Akademi for Sprog og Poesi vidner om hans høje ry i den akademiske verden. Hans forskningsinteresser omfattede blandt andet filologiens forbindelse med teologi, kunsthistorie og naturvidenskab og førte til ny indsigt i vigtige personligheder som Johann Wolfgang von Goethe og Georg Christoph Lichtenberg.

Schöne efterlader sig en rig arv, der har haft en varig indflydelse på både forskning og undervisning. Hans ideer og teorier vil fortsat være til stede i akademisk diskussion og inspirere fremtidige generationer af litteraturforskere. wikipedia.org og uni-frankfurt.de give yderligere indsigt i Schönes vigtige værk og dets indvirkning på litteraturvidenskaben.