Europa planlægger drastiske ændringer: tilbageholdelse afventer udvisning i op til 24 måneder!

Europa planlægger drastiske ændringer: tilbageholdelse afventer udvisning i op til 24 måneder!

Den 16. april 2025 præsenterede Europa-Kommissionen et nyt udkast til et tilbagesendelsesdirektiv, der er tæt baseret på den tyske tilbagesendelsespolitik. Dette initiativ har til formål at fremskynde udvisningen af ​​afviste asylansøgere og skabe en ensartet løsning for alle EU-medlemslande. Udkastet kan betyde, at forvaring i afventning af udvisning forlænges fra det nuværende maksimum på 12 måneder til op til 24 måneder, hvilket allerede har mødt betydelig kritik.

Videnskabsmand i Universitetet i Göttingen har udgivet et faktatjek om dette emne, som viser, at de eksisterende returpolitikker er klassificeret som ineffektive. Prof. Dr. Sabine Hess, som leder projektet, hævder, at langsigtede opholdsrettigheder for migranter ville være langt mere effektive. Hun understreger, at sådanne rettigheder ikke kun kan mindske stress, men også reducere ressourceforbrug i myndigheder.

Forhistorie og politisk udvikling

Diskussionen om et nyt tilbagesendelsesdirektiv er ikke ny. Sidste år blev tilbagesendelser ikke behandlet i asyl- og migrationspakken (CEAS) på grund af manglende konsensus blandt medlemslandene. Med det nye flertal forsøger Kommissionen nu at sætte endnu et skub. Den planlagte regulering skal sikre, at afviste asylansøgere fra én EU-stat anerkendes i andre, hvilket gør udvisninger lettere. Et eksempel på dette er, hvis en afvist asylansøger fra Østrig rejser til Tyskland – i dette tilfælde ville Tyskland overtage hjemsendelsen og modtage økonomisk kompensation fra Østrig.

I praksis vil det dog også kunne føre til en væsentlig stigning i tilbageholdelsen af ​​flygtninge, da der kan idømmes op til 24 måneders fængsel. I 2024 var over 40.000 mennesker i Tyskland allerede registreret som nødt til at forlade landet. Samme år steg antallet af udvisninger med 22 % i forhold til året før, mens antallet af asylansøgninger faldt med en tredjedel.

Kritik og bekymringer

Kritikere frygter, at en udvidelse af immigrationsfængsling kan føre til en humanitær krise. Planer om at oprette "retur-hubs" i tredjelande drøftes også. Disse tilbagesendelsescentre kan tjene til at afskrække migranter fra at komme ind i EU. Lande som Ungarn og Italien har allerede efterlyst returcentre i tredjelande, men mange eksperter er skeptiske over for den praktiske gennemførlighed af disse modeller.

Den såkaldte Albanien-model, som kunne give udlændinge mulighed for at søge asyl i tredjelande, nævnes også som et eksempel. Men ifølge den nye forordning er det kun afviste asylansøgere, der må bringes til disse returcentre. Der er også den udfordring, at nogle oprindelseslande anses for usikre, hvilket gør udvisning problematisk.

For mere detaljeret information og yderligere forskningsresultater henvises til Universitetet i Göttingen til deres hjemmeside. I lyset af de vidtrækkende ændringer i EU's tilbagesendelsesdirektiv er det endnu uvist, hvordan planerne rent faktisk kan implementeres, og hvilken indflydelse de vil have på de berørte mennesker.