Glashjerne i Herculaneum: Sensationel opdagelse i vulkanforskning!

Glashjerne i Herculaneum: Sensationel opdagelse i vulkanforskning!

Et fascinerende fund i Herculaneum kaster lys over byens skæbne under det ødelæggende udbrud af Vesuv i 79 e.Kr. Forskere fra universiteterne i Rom (III), Clausthal og Napoli har opdaget et uændret lig på et kultsted, dets hjerne omdannet til et unikt glaslignende stof. Denne opdagelse repræsenterer det eneste kendte eksempel på en "glashjerne" på Jorden og demonstrerer levende den ødelæggende kraft, der fulgte med udbruddet. Resultaterne af den omfattende analyse blev for nylig offentliggjort i tidsskriftet Videnskabelige rapporter udgivet, hvilket giver ny skub i forståelsen af ​​begivenhederne i Herculaneum.

Undersøgelsen blev ledet af prof. Joachim Deubener fra Clausthal University of Technology, hvis formål var at bevise, at det faktisk var glas og at forske yderligere i dannelsen af ​​dette usædvanlige hjernestof. De anvendte højteknologiske metoder har nået opvarmningshastigheder på op til 1.000 grader i sekundet for at genskabe de ekstreme forhold, der eksisterede under udbruddet. Analysen viste, at hjernen blev opvarmet til mindst 510 grader Celsius i en fænomenalt varm periode, før den blev hurtigt afkølet.

Scenariet for udbruddet

Forskerne rekonstruerer, at en meget tynd, men varm askesky nåede Herculaneum. Selvom denne sky kun efterlod fin aske, havde den katastrofale termiske virkninger, hvilket fik offerets hjerne til at blive forglasset. Resultaterne gør det klart, at sådanne tynde askestrømme kan udgøre en betydelig fare på trods af deres lave strukturelle påvirkning. Det faktum, at ofrets hjerne og rygmarv blev forglasset ved disse ekstreme temperaturer, illustrerer tydeligt de farer, som pyroklastiske strømme udgør.

Analyse af den organiske glasrest fundet i et andet offers kranium i 2020 understøtter teorien om, at hjernen blev til glas, da offeret blev ramt af den ekstremt varme askesky. Dette fænomen er ekstremt sjældent i naturen, og forskere har konkluderet, at betingelserne for det må være helt specielle: Høje temperaturer og hurtig afkøling er afgørende. Kun få skeletter er tilbage i Herculaneum, da mange beboere forsøgte at undslippe katastrofen.

Byen Herculaneum

Herculaneum, engang en beskeden fiskerby ved Napolibugten, står i skarp kontrast til Pompeji. Mens Pompeji blev overvældet af pimpsten og bidder af lava, oplevede Herculaneum en anden form for ødelæggelse. Plinius den Ældre beskrev i sine notater, at han nåede byen omkring kl. 18.00. og fandt den allerede begravet. Beboere, der flygtede i håb om sikkerhed, blev ofte overrumplet af den blærende gaskombination, der nåede temperaturer på over 500°C.

Nylige udgravninger har afsløret beviser på flere hundrede skeletter i et bådskur og andre områder af byen. Undersøgelse af disse lig viste, at personerne døde inden for få sekunder efter pludselig multipel organsvigt, hvilket demonstrerede virkningerne af pyroklastiske strømme. På trods af ødelæggelsen var Herculaneums bevaringstilstand unik, med møbler, tøj og endda papyrus bevaret. Varmen havde forkullet mange af skriftrullerne, men stadig bevaret dem, så de kunne afkodes ved hjælp af moderne teknikker.

Sammenfattende giver de videnskabelige resultater om ligets hjerne i Herculaneum ikke kun et dybt indblik i de katastrofale virkninger af Vesuv-udbruddet, men bidrager også til forskning i vulkanisme og katastrofeforebyggelse. De detaljerede analyser bekræfter farerne ved pyroklastiske strømme og kaster lys over, hvordan sådanne begivenheder har formet menneskets historie.