Sult og underernæring: Den skjulte krise i Tyskland afsløret!

Sult og underernæring: Den skjulte krise i Tyskland afsløret!

Omkring to milliarder mennesker verden over lider af moderat til alvorlig fødevareusikkerhed og mangel på mikronæringsstoffer. Disse alarmerende tal er resultatet af en omfattende undersøgelse udført af et forskerhold kl Universitetet i Göttingen blev udført i samarbejde med Misereor. Den nyudviklede metode til måling af fattigdom tager højde for adgang til sund mad og viser, at mellem 2,3 og 2,9 milliarder mennesker levede i fattigdom i 2022. I modsætning til traditionelle foranstaltninger, der kun relaterer 7 procent af den globale fattigdom til andre regioner end Afrika og Sydasien, identificerer den nye tilgang mellem 29 og 35 procent af fattigdommen i disse områder.

Statistikker viser, at to tredjedele af de mennesker, der er klassificeret som fattige, bor i Afrika syd for Sahara. Jonas Stehl, ph.d.-studerende ved universitetet i Göttingen, understreger også, at mange mennesker, der ikke anses for ekstremt fattige, stadig ikke har adgang til tilstrækkelig ernæring. Han efterlyser en revision af Verdensbankens tilgang til fattigdom.

Ernæringsvaner og social ulighed

I Tyskland mærkes et stigende forbrug af fastfood, convenience-produkter og slik. Folk med lave indkomster og mindre uddannelse har dårligere kost end rigere grupper. Sociologen Paul Nolte slår fast, at det ikke er fattigdommen i sig selv, men det overdrevne forbrug af fastfood og tv, der er hovedproblemet for socialt udsatte klasser. Som følge heraf er der en klar sammenhæng mellem lav indkomst, lav uddannelsesstatus og højere risiko for overvægt.

Undersøgelser viser, at socialt udsatte mennesker indtager mindre frisk frugt, grøntsager og fedtfattige produkter. Fødevarer som konserves, fedt kød og forarbejdede produkter er mere almindelige i deres husholdninger. Derudover er Hartz IV-satsen ikke nok til en komplet diæt, som i gennemsnit er en tredjedel dyrere end en "billig" diæt. Dette forværrer problemet med, at økonomisk fattigdom påvirker ernæringsadfærd, men ikke altid fører til underernæring.

De Kostvaner af disse husstande viser, at hverdagens problemer ofte skubber spørgsmålet om sund kost i baggrunden. Fødevareforbruget er stærkt påvirket af prisen, hvilket hindrer købsbeslutninger og adgang til sund mad. Husholdningskompetencer og en bevidsthed om sund kost spiller en afgørende rolle for en sund livsstil.

Globale fødevarekriser og magtforhold

Den globale fødevaresituation forværres ikke kun af lokale problemer, men også af den ulige fordeling af magt og ressourcer i det globale fødevaresystem. Ifølge undersøgelsen, som i Globalt sultindeks diskuteres, er sultende og underernærede mennesker ofte fra socialt, økonomisk og politisk marginaliserede grupper. Mellem 800 millioner mennesker er sultne, og en tredjedel af den voksne befolkning er overvægtig. Det går ofte hånd i hånd med, at en tredjedel af al mad går til spilde.

Disse uligheder er ikke tilfældige, men opstår fra forskellige aktører i fødevaresystemet. Transnationale fødevarevirksomheder og landbrugsvirksomheder spiller her en dominerende rolle. Denne udvikling bør også ses i sammenhæng med FN's mål om at eliminere sult og fremme fødevaresikkerhed. Men SDG'erne tager ikke højde for de forskellige former for underernæring, der er tæt forbundet med magtforhold.

For at imødegå disse presserende problemstillinger fremhæves et behov for systematisk analyse af magtforhold i fødevaresystemet, ledsaget af initiativer, der søger at ændre kontrol over systemet. Sådanne bevægelser går ind for fødevaresuverænitet og retfærdighed og forsøger at sætte spørgsmålstegn ved store virksomheders dominans.