Innovativ forskning: Nyt implantat har til formål at regenerere muskler efter nerveskader!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Oplev udviklingen af ​​en innovativ piezoelektrisk fiberfleece hos UNI Med Hannover til muskelstimulering efter nerveskader.

Erleben Sie die Entwicklung eines innovativen piezoelektrischen Faservlieses an der UNI Med Hannover zur Muskelstimulation nach Nervenverletzungen.
Oplev udviklingen af ​​en innovativ piezoelektrisk fiberfleece hos UNI Med Hannover til muskelstimulering efter nerveskader.

Innovativ forskning: Nyt implantat har til formål at regenerere muskler efter nerveskader!

Et innovativt projekt på Hannover Medical School (MHH) bringer nyt håb for mennesker, der lider af lammelser på grund af nerveskader. Det tværfaglige team ledet af PD Dr. Som en del af et samarbejdsprojekt undersøger Doha Obed, hvordan lammede muskler kan aktiveres. Skader, der resulterer i tab af nervefunktion, skyldes ofte motorcykelulykker, fald, amputationer eller snitsår. Sådanne skader kan ikke kun påvirke de perifere nerver, men kan også beskadige rygmarven, hvilket har alvorlige, langvarige konsekvenser.

Regenereringen af ​​nervevæv er ofte langvarig og kan tage flere måneder. I denne tid mangler der elektriske nerveimpulser, som er essentielle for muskelsammentrækning og derfor for evnen til at bevæge sig. Konventionelle behandlingsmetoder, såsom funktionel elektrisk stimulation (FES), har primært til formål at styrke de resterende muskler, men kurerer ikke lammelser.

Innovativ fiberfleece som et fyrtårn af håb

Den nye forskningstilgang undersøger en piezoelektrisk fiberfleece, der er implanteret under huden på den lammede muskel. Stimuleringen udføres af et eksternt magnetfelt, som sætter fiberfleece i bevægelse og dermed genererer elektricitet til muskelstimulering. Et materiale kaldet polyvinylidenfluorid (PVDF), som er både stabilt og ufølsomt over for varme og kemikalier, bruges til at udvikle nonwoven-stoffet. Projektet, som er finansieret af den tyske forskningsfond (DFG) med omkring 800.000 euro over tre år, planlægger i første omgang at teste implantatet i dyremodeller. Hvis det lykkes, kan denne teknologi også bruges til at behandle patienter efter et slagtilfælde.

Brugen af ​​FES har en lang tradition, der går tilbage til 1960'erne. På det tidspunkt var fokus på neuro-motorisk plasticitet i forbindelse med neurorehabilitering. Formålet med FES-terapi er at understøtte spontan genopretning af motoriske funktioner, udvikling af motoriske færdigheder hos børn med cerebral parese og genopretning af refleksmotoriske mekanismer på rygmarvsniveau. Denne form for terapi muliggør også en målrettet indflydelse på bevægelsesdysfunktioner.

En bred vifte af mulige anvendelser for FES

Funktionel elektroterapi (FES) er blevet etableret som en effektiv metode til at understøtte eller genoprette motoriske funktioner. Det grundlæggende i FES er baseret på anvendelsen af ​​korte elektriske impulser, der forårsager kunstig muskelkontraktion. I denne sammenhæng er der talrige anvendelsesområder, herunder forbedring af over- og underekstremitetsfunktion, trunkstabilitet og vejrtrækning hos personer med høje niveauer af quadriplegi.

Derudover viser forskning, at FES kan have positive effekter på blære- og tarmkontrol, seksuel funktion og kardiovaskulær kondition. Det viser sig, at denne metode også kan bruges til at behandle og forebygge tryksår ved at forbedre blodcirkulationen og opbygge muskelmasse.

Særligt fremragende er muligheden for at bruge FES til at forhindre denerveringsatrofi, hvor det øger muskelstyrke og udholdenhed. Men for at maksimere effektiviteten af ​​terapien kræves individuel justering af stimuleringsparametrene kombineret med kontinuerlig evaluering af behandlingens succes.

FES kan markant forbedre livskvaliteten for mennesker med neurologiske sygdomme. Det er et bevist hjælpemiddel til klinisk rehabilitering, der løbende bliver optimeret gennem teknologiske fremskridt. Men udover kliniske anvendelser bevæger FES sig nu også ind på området for fritidsaktiviteter, hvor det har til formål at forbedre livskvaliteten for mennesker med bevægelsesbegrænsninger, for eksempel når de cykler eller svømmer.

Sammenfattende kan det siges, at innovative tilgange såsom den piezoelektriske fiberfleece repræsenterer en væsentlig videreudvikling inden for neurorehabilitering. Denne teknologiske udvikling kunne ikke kun revolutionere stimuleringen af ​​lammede muskler, men også have en afgørende indflydelse på fremtiden for behandlingen af ​​nerveskader.