AI revolutionerer retsvæsenet: Göttingen-forskere præsenterer nye resultater!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Forskere ved universitetet i Göttingen analyserer brugen af ​​kunstig intelligens i civilretlige sager, finansieret af det Niedersachsens justitsministerium.

Forscher der Uni Göttingen analysieren den KI-Einsatz in zivilrechtlichen Verfahren, gefördert vom Niedersächsischen Justizministerium.
Forskere ved universitetet i Göttingen analyserer brugen af ​​kunstig intelligens i civilretlige sager, finansieret af det Niedersachsens justitsministerium.

AI revolutionerer retsvæsenet: Göttingen-forskere præsenterer nye resultater!

Forskere ved universitetet i Göttingen afdækker i øjeblikket potentialet ved at bruge kunstig intelligens (AI) i civile retssager. Som en del af et omfattende projekt udført i samarbejde med det Niedersachsens justitsministerium er fokus på vigtige emner som dieselskandalen, passagerrettigheder og kontraktklausuler fra forsikringsselskaber og banker. Undersøgelserne har til formål at effektivisere massesager og automatisere beslutningsprocesser, et projekt der bliver mere relevant i takt med at digitaliseringen i retsvæsenet fortsætter.

En central opgave for forskerne er at fastlægge de juridiske, tekniske og organisatoriske krav til brugen af ​​AI. Højt Universitetet i Göttingen, faktorer som arten af ​​aktiviteten – uanset om det er administrativt eller indholdsmæssigt – graden af ​​automatisering og kompleksiteten af ​​anvendelsesområdet er afgørende for implementeringen af ​​AI i retslig beslutningstagning.

Detaljer om projektet og modellerne

Forskningsprojektet, også kendt som MAKI, beskæftiger sig intensivt med udviklingen af ​​et bistandssystem, der skal aflaste dommere i massesager. Prof. Dr. Philipp Reuß, medredaktør af FamRZ, er væsentligt involveret i undersøgelsen.

Som en del af dette projekt vil to AI-modeller blive testet: Den første model har til formål at forudsige vejledende funktioner i filer, mens den anden model uafhængigt identificerer disse funktioner gennem mønstergenkendelse. Et vigtigt aspekt af forskningen er også analysen af ​​juridiske og etiske spørgsmål, især foreneligheden af ​​brugen af ​​AI med civile processuelle principper og retslig uafhængighed. Den første projektfase blev præsenteret på universitetet i Göttingen i midten af ​​august 2025, med resultaterne dokumenteret i en omfattende rapport.

Lovlige rammer og anbefalinger til handling

De nuværende undersøgelser viser, at forfatningsmæssige, menneskerettighedsmæssige og europæisk retlige rammebetingelser ikke grundlæggende modsætter sig brugen af ​​kunstig intelligens i retslig beslutningstagning. Der kan dog blive behov for lovtilpasninger, især ved større automatisering og kompleksitet, hvilket kan medføre skærpede krav til overholdelse af lovmæssige rammer.

Projektpartnerne planlægger at udvikle anbefalinger til handling baseret på forskningsresultaterne for yderligere at fremme integrationen af ​​AI i retssystemet. Den endelige rapport indeholder en omfattende analyse af de tekniske og juridiske krav samt begrænsninger og udfordringer forbundet med brugen af ​​AI. Disse vigtige resultater er afgørende for udformningen af ​​den retlige beslutningstagning i fremtiden.

Yderligere information er tilgængelig i projektets slutrapport, tilgængelig online, og giver dybere indsigt i de juridiske rammer og etiske overvejelser omkring brugen af ​​AI i retssystemet. Du kan også finde information på FamRZ og Forbundsdagen, som også har udgivet relevant materiale om emnerne AI og jura.