Havforskning nytænket: Innovative teknologier til kystbeskyttelse!
Leibniz Universitetet i Hannover og Kystforskningscentret fremmer innovativ havforskning til bæredygtig brug og risikostyring i kystområder.

Havforskning nytænket: Innovative teknologier til kystbeskyttelse!
Den tyske havforskningsalliance (DAM) har etableret sig som et centralt kompetencecenter for havforskning i Tyskland. Den 7. maj 2025 fandt en uafhængig evalueringskommission, at DAM konsekvent blev vurderet positivt. Dette understreger DAM's succeser i det strategiske netværk af tysk havforskning og dets internationale synlighed. Især Kystforskningscentret (FZK) ved det tekniske universitet i Braunschweig og Leibniz Universitetet i Hannover spiller en vigtig rolle i denne alliance.
Derudover har DAM til formål at give praktisk viden til beskyttelse af hav og kyster. Et af flagskibsprojekterne er forskning i effekterne af at bruge Nordsøen, især i forbindelse med vindenergi, som en del af "sustainMare"-missionen. Prof. Dr.-Ing. Nils Goseberg, der leder FZK, understreger behovet for tværfagligt samarbejde for at udvikle bæredygtige løsninger.
Forskningsprioriteter og infrastruktur
FZK's forskningsinfrastruktur omfatter moderne faciliteter såsom den store bølgestrømskanal (GWK+) samt mindre bølgekanaler og testrigge. Fokus er på forskningsområder som bæredygtig kystbeskyttelse, stormflod, tsunamier og offshore vindenergi. Disse forskningsmissioner er afgørende i forbindelse med de udfordringer, som klimaforandringerne udgør.
Særligt bemærkelsesværdig er DAM-forskningsmissionen "mareXtreme", ledet af prof. Dr.-Ing. Torsten Schlurmann fra Leibniz Universitet Hannover. Denne mission beskæftiger sig med risikostyring af havekstremhændelser og har til formål at styrke kystsamfundenes modstandsdygtighed og fremme viden- og teknologioverførsel.
Offshore vindenergi i en europæisk sammenhæng
Emnet vindenergi bliver stadig vigtigere, især i forbindelse med behovet for at udbygge havvindenergi i Europa. Sidste år registrerede Tyskland en stigning i offshore vindenergi på omkring 8 gigawatt (GW), mens den samlede offshore vindproduktion i de ni Nordsøstater var omkring 30 GW. G7-landene sætter ambitiøse mål om at øge havvindkapaciteten til 150 GW i 2030, hvilket svarer til energiproduktionen på omkring 150 atomkraftværker.
Ved at sætte mål for 2030 og 2050 om at firdoble kapaciteten til henholdsvis 120 GW og 300 GW, er det klart, at Tyskland og andre europæiske lande står over for et enormt potentiale og udfordringer. Den føderale regering står dog også over for forhindringer, især i udbygningen af vindenergi på land, hvilket øger fokus på offshore-systemer.
Innovative teknologier til havobservation
Innovative teknikker såsom AI-kontrollerede undervandskameraer monteret på autonome undervandsfartøjer tilbyder nye måder at observere havets flora og fauna på. Disse kameraer giver et ikke-invasivt alternativ til traditionelle undersøgelsesmetoder og muliggør kontinuerlig måling af miljøforhold såsom temperatur og saltholdighed. Miljø-DNA-teknologi (eDNA) bruges også til at identificere biodiversitet. Dette repræsenterer en revolution inden for artsanalyse og hjælper til bedre at identificere økologiske stressfaktorer.
SeaMe-projektets holistiske, økosystembaserede tilgang har til formål at indsamle data og forstå samspillet mellem organismer og deres miljø. Denne metode er afgørende for at studere havvindmøllernes påvirkning af havmiljøet og sikre en mere bæredygtig overvågning af havmiljøet.