Ny professor i Hildesheim: sprogforskning med blik for fremtiden!

Ny professor i Hildesheim: sprogforskning med blik for fremtiden!

Prof. Dr. Elisabeth Reber har haft professoratet i engelsk lingvistik ved universitetet i Hildesheim siden 1. februar 2025. Tidligere arbejdede hun som vikar ved samme universitet i næsten tre semestre. Reber har et bredt akademisk fundament, som hun erhvervede sig ved Ludwig Maximilian Universitetet i München, hvor hun studerede engelsk lingvistik, middelalderlitteratur, nordisk filologi og interkulturel kommunikation frem til 2002. Hun fik sin doktorgrad i 2008 ved universitetet i Potsdam, med fokus på interaktionsanalyse.

I sin forskning fokuserer Reber på affektivitet i samtaler. Hun er særligt opmærksom på autentiske engelske telefonsamtaler og undersøger, hvordan interjektioner og klik bruges til at repræsentere affektivitet. Hun fandt ud af, at samtaler har en systematisk struktur, og at deres rækkefølge kan analyseres meget præcist.

Akademisk karriere og forskningsinteresser

Efter at have afsluttet sin doktorgrad var Reber akademisk rådmand ved University of Würzburg fra 2011 til 2023. Der ledede hun et DFG-finansieret netværk om multimodalitet og legemliggjort interaktion fra 2012 til 2019. I 2016 modtog hun en DFG-forskningsbevilling, der gjorde det muligt for hende at blive på University of California, Santa. Hendes habiliteringsafhandling omhandlede ændringen i citationsstile i det britiske underhus. Reber har også udviklet et forskningsprojekt om sproglig praksis i retsmøder, som undersøger sprogbrug i det 20. og 21. århundrede samt geografiske forskelle mellem engelsktalende lande.

Et spændende aspekt af hendes forskning er formelle sammenhænge, ​​hvor hun observerer, at sproget bliver mere og mere uformelt. Hun er særligt opmærksom på taleformer, der bruges af højesteretsdommere i USA og Australien. Hun planlægger også at bruge AI-understøttede metoder i sin forskning for at fremme automatiseret talegenkendelse til transskriptioner. I det kommende sommersemester vil Reber tilbyde et seminar om digital interaktion, der fremmer kritisk engagement med AI i videnskaben.

Sprog skiftende

Et centralt tema i lingvistik er den konstante ændring i sprog og ordforråd. Duden-redaktionen inkluderede omkring 3.000 nye tilføjelser i den 28. udgave af Duden fra 2020, som indeholder mere end 148.000 søgeord. De seneste ord som "Covid-19" eller "kønsstjerne" afspejler sociale ændringer. Brugsmønsteret i hverdagssproget er afgørende for optagelsen af ​​nye termer, som viser, hvor dynamisk sproget er.

Et særligt aktuelt emne er kønsfølsomt sprog, som bliver stadig vigtigere i samfundet og sprogvidenskaben. Fem professorer fra Bielefeld Universitet har beskæftiget sig intensivt med dette emne og analyserer sproglige kategoriers rolle i perception og kønsstereotyper. Brugen af ​​kønsfølsomme sætninger som "Eleverne" eller "Eleverne" har til formål at adressere alle køn, i modsætning til det generiske maskuline.

Diskussionen om kønsfølsomt sprog fremhæver også udfordringerne i den praktiske anvendelse, såsom kønsstjernen, der skal undgå tvetydighed. Professorer fra forskellige discipliner viser, hvor vigtigt det er at empirisk undersøge disse aspekter af sproget uden at opstille strenge regler.

Overordnet ser det ud til, at sprog forbliver et levende og dynamisk system, formet af sociale forandringer og videnskabelige resultater. Forskningen fra Elisabeth Reber og andre sikrer, at sprogændringer ikke kun dokumenteres, men også forstås.