Ny undersøgelse afslører: Hemmelige mekanismer bag tyktarmskræftmetastaser i hjernen!

Ny undersøgelse afslører: Hemmelige mekanismer bag tyktarmskræftmetastaser i hjernen!

Hvert år bliver omkring 60.000 mennesker i Tyskland diagnosticeret med tyktarmskræft, bedre kendt som kolorektalt karcinom. På trods af en faldende tendens i dødeligheden er denne kræftsygdom fortsat en af ​​de mest almindelige og tegner sig for omkring 10 % af kræftrelaterede dødsfald på verdensplan. Metastasedannelse, som ofte forekommer i lever og lunger, men sjældnere i hjernen, er særlig farlig. Et hold ledet af Dr. Dr. Björn Sander fra Hannover Medical School (MHH) har nu undersøgt genetiske ændringer i kromosomer og deres indflydelse på metastasedannelse. Resultaterne af denne undersøgelse blev offentliggjort i tidsskriftet "Nature Communications" og er lovende for fremtidige terapeutiske tilgange.

Forskningen fokuserer på at udvikle en bedre forståelse af mekanismerne bag metastasedannelse. Over 3.800 tilfælde af tyktarmskræft blev analyseret. Undersøgelsen viser, at hjernemetastaser har en række komplekse genetiske ændringer sammenlignet med lever- og lungemetastaser. Især KRAS-genet spiller en central rolle, fordi mutationer her fremmer tumorvækst. Både kombinationer af mutationer og duplikationer af KRAS-genet observeres ofte i hjernemetastaser.

Genetiske ændringer og deres virkninger

Tyktarmskræft udvikler sig typisk fra godartede vækster kaldet adenomer i tarmslimhinden. Hvis disse adenomer forbliver uopdagede, kan de vokse til ondartede tumorer. Tumorerne er karakteriseret ved komplekse kromosomændringer. Den nuværende undersøgelse viste, at specifikke ændringer i KRAS-genet er forbundet med mere aggressiv tumoradfærd. Dette viser behovet for at overveje genetiske mønstre i behandlingen af ​​kolorektal cancerpatienter.

Resultaterne viser også, at hjernemetastaser har en høj belastning af kromosomale ubalancer sammenlignet med de mere almindelige lever- og lungemetastaser. De komplekse forandringsmønstre udvikler sig senere end på de andre metastasesteder. Genetiske mønstre i hjernemetastaser har også vist sig at fremme et metabolisk skifte i tumorceller, der indikerer glykolyse.

Forskningstilgange og mål

Undersøgelsen bruger moderne metoder såsom næste generations sekventering og molekylær cytogenetik til at undersøge kromosomændringernes rolle i dybden. Fokus her er på amplifikationen af ​​kromosom 12p, som bærer KRAS-genet. Denne amplifikation er også tydelig i tilfælde uden forudgående målrettede terapier, hvilket indikerer en særlig sårbarhed af disse tumorceller.

Et centralt mål for forskningen er udviklingen af ​​personlige behandlingsstrategier for patienter med tyktarmskræft. Identifikationen af ​​mulige svage punkter i tumorcellerne kunne føre til bedre forudsigelse af metastaser og udvikling af målrettede terapier. Prof. Dr. Monika Golas, som forsker ved universitetet og universitetshospitalet i Augsburg, understreger, at påvisning af sådanne genetiske ændringer kan bane vejen for fremtidige, målrettede terapeutiske tilgange. Disse resultater uddyber ikke kun vores forståelse af de biologiske mekanismer bag metastaser, men identificerer også nye mål for effektiv behandling af tyktarmskræft.