Nyt netværk i Göttingen: Ateisme i moderne tid i fokus!

Nyt netværk i Göttingen: Ateisme i moderne tid i fokus!

Et nyt internationalt forskningsnetværk ved universitetet i Göttingen undersøger udviklingen af ​​ateisme og vantro i det moderne Europa. Projektet har titlen "European Entangled Atheisms: Concepts of Unbelief and the People Shaping them from the 1860s to the 1940s" og er finansieret af den tyske forskningsfond (DFG) med omkring 73.000 euro i tre år. Forskere fra ni lande deltager og sigter på at analysere ateisme mellem 1860'erne og 1940'erne som en intellektuel holdning, levet erfaring og social bevægelse Universitetet i Göttingen rapporteret.

Netværket ledes af Dr. Carolin Kosuch, Dr. Heléna Tóth og Dr. Johannes Gleixner ledes. Det har til formål at vise, hvordan ateistiske ideer blev spredt gennem skrifter, organisationer og alternative ritualer. Et centralt mål er også at undersøge opfattelsen af ​​ateister som en trussel mod moral og den offentlige orden. Den trækker på tidligere uudforskede kilder og arkivmateriale for at udvikle en mere omfattende forståelse af ateisme.

Nye perspektiver og tilgængelighed

Et andet aspekt af netværket er udviklingen af ​​en digital kildeudgave på engelsk, der inkluderer videnskabelige kommentarer. Dette appellerer til en bredere målgruppe for at gøre de forskellige historier om ateisme tilgængelige. Initiativtagerne forventer, at netværket åbner nye perspektiver for at udforske det moderne europæiske kulturelle og intellektuelle landskab.

Ateismens rødder går tilbage til antikken og kan findes hos præ-sokratikere, sofister, epikurere og andre repræsentanter som den Deutschlandfunk skriver. I øjeblikket er hver femte person ateist. E. M. Cloran beskriver, hvordan ny tro ofte fører en vis arrogance med sig, mens de, der mister troen, ofte viser ydmyghed. Historisk set blev ateisme ofte set som en fornærmelse og blev længe betragtet som en forbrydelse.

Ateisme i historisk perspektiv

Middelalderen var ikke kun en tid med stor religiøsitet, men også præget af kætteri og overtro. Renæssancen, humanismen og reformationen førte til øget skepsis over for religiøse dogmer. Nøgletænkere som Lucretius, Sartre, Descartes og Spinoza bidrog til undertrykkelsen af ​​religion. I et nyt 820 sider langt kompendium af ateistisk tankegang undersøger Georges Minois, om ateisme eller religion kom først – et spørgsmål, der kan forblive uhåndterligt, som han hævder i, hvad der betragtes som et standardværk.

Minois' beretning kaster nyt lys over åndshistoriens historie under hensyntagen til den sociokulturelle kontekst. Ateismens udvikling gennem århundrederne bliver også håndgribelig, fra vantroens begyndelse til den politiske forandring i det 20. århundrede og spørgsmålet om Guds eksistens, som dokumenteret i forskellige kapitler i den omfattende analyse i LBIB er opsummeret.