Populisme underminerer tilliden til retsvæsenet – analyse og risici!

Populisme underminerer tilliden til retsvæsenet – analyse og risici!

Populistiske bevægelser vinder indflydelse i mange lande og agerer i stigende grad mod institutioner, der er centrale for liberale demokratier. Et af de vigtigste mål for sådanne angreb er retsvæsenet. Hvordan uol.de rapporteret, at populistiske partier systematisk forsøger at underminere borgernes tillid til retsvæsenet. Dette gøres i den tro, at retsvæsenet repræsenterer en afvigelse fra "folkets sande vilje."

Statsforsker Philipp Köker understreger, at domstole, især forfatningsdomstole, spiller en væsentlig rolle i liberale demokratier. De sikrer individers og minoriteters rettigheder samt social pluralisme. Derimod positionerer populister sig selv som normbrydere, hvilket gør det lettere for dem at kontrollere retsvæsenet. Et tab af tillid til denne retspraksis åbner plads for, at de kan nå deres politiske mål mere effektivt.

Populismens strategier

Populistiske aktørers strategi består ofte i at fremstille retsvæsenet som en del af en afsidesliggende elite. Denne insinuation understøttes af fortællinger om systemfejl og eliteundertrykkelse. Individuelle dommere bliver konstant angrebet og deres beslutninger miskrediteret. Populister udnytter specifikt de følelsesmæssige bånd hos deres tilhængere, som ofte ikke er i stand til at genkende modsigelser i deres argumenter.

De sociale mediers rolle skal ikke undervurderes her. Disse platforme gør det muligt for populistiske partier at sprede deres budskaber ufiltreret og direkte uden at gå gennem traditionelle medier. Et eksempel på dette er AfD i Thüringens delstatsparlament, som skaber kaos gennem sine strategier og skinner mod retsvæsenet for at fremme dets politiske mål.

Philip Manow, professor i international politisk økonomi, hævder i sin bog "Under Watch - The Destiny of Liberal Democracy and its Friends", at en overudvidelse af den liberale model efter 1990 også bidrog til populismens fremkomst. Manow forklarer, at overdreven retskontrol kan underminere det demokratiske princip. Han bemærker også, at mange østeuropæiske lande, inspireret af den tyske model med stærke forfatningsdomstole, ikke har været i stand til politisk at vedtage de nødvendige strukturer til at understøtte disse implementeringer, hvilket fører til spændinger.

Farerne ved retsliggørelse

Overdreven styrkelse af retsvæsenet kan også føre til en retsliggørelse af politiske konflikter, hvilket forringer den politiske beslutningstagning. Manow kritiserer, at domstolene ikke bør erstatte den sociale konsensusproces og argumenterer for, at der skal udvikles mere tillid til demokratiske processer. Den juridiske proces må ikke blive et middel til at nå politiske mål – især når det kommer til spørgsmål som magtspillet om abortlovgivningen i USA.

Overordnet set er det afgørende, at regeringerne lægger vægt på fordelene ved et uafhængigt retsvæsen og sikrer gennemførelsen af ​​deres afgørelser. PR-arbejde ved domstolene kunne også være med til at styrke tilliden til retsvæsenet og imødegå falske oplysninger på et tidligt tidspunkt. Dette er den eneste måde, hvorpå man effektivt kan modvirke delegitimisering af retslige organer. Derfor er det ikke kun op til retsvæsenet selv, men også til samfundet og medierne at stå sammen mod populismens angreb.