Revolution inden for videregående uddannelse: AI ændrer undervisnings- og læringsmetoder!

Revolution inden for videregående uddannelse: AI ændrer undervisnings- og læringsmetoder!

Den 20. marts 2025 blev en ny forskergruppe lanceret, der skal undersøge brugen af ​​kunstig intelligens (AI) på universiteterne. Under ledelse af prof. Dr. Heinke Röbken er fokus på anvendelsesområder og integration af AI i forskning, administration, studier og undervisning. Projektet hedder "KIWIT: Funktioner og konsekvenser af kunstig intelligens i videnskabs- og universitetsorganisationer – innovationsanalyse og overførselsudvikling" og er finansieret med knap to millioner euro af det føderale forskningsministerium (BMBF), hvoraf omkring 660.000 euro alene går til universitetet i Oldenburg, hvor projektet har hovedsæde.

Forskergruppen samler omkring 20 medlemmer, herunder seks ph.d.-studerende og andre forskningsassistenter. Formålet er at analysere virkningerne af AI-støttede teknologier på videnskabs- og videregående uddannelsessystemet, især inden for humaniora og samfundsvidenskab. AI bruges som et værktøj til at evaluere store, frit tilgængelige databaser for at få ny information om det videnskabelige system og afdække ukendte mønstre. Det tværfaglige team planlægger at udvikle og teste nye AI-applikationer ved hjælp af samfundsvidenskabelige metoder.

Målrettet forskning på universiteterne

Et centralt element i forskningsinitiativerne er kombinationen af ​​kvantitative og kvalitative tilgange, såsom interviews. Der er også planlagt oprettelse af en vejledning til brug af kunstig intelligens i den akademiske sektor, suppleret med videreuddannelseskurser. Projektets varighed er sat til op til otte år. Der arrangeres også årlige sommerskoler for at fremme netværk inden for det videnskabelige samfund. Forskningens resultater bør udarbejdes i publikationer til en bred målgruppe.

Samtidig fremmer det tekniske universitet i München (TUM) også innovative tilgange inden for kunstig intelligens. Som en del af et omfattende AI-program udvikler forskere nye metoder og applikationer, der strækker sig til områder som autonome køretøjer og medicinske teknologier. Fokus er her på tværfaglige forskningsprojekter og dialog med politik og offentlighed. TUM udfører forskning på tværs af adskillige institutter og beskæftiger sig ikke kun med de teknologiske aspekter af AI, men også med dets sociale effekter og etiske spørgsmål.

Mangfoldighed af AI-applikationer

Kunstig intelligens spiller en væsentlig rolle i digitaliseringen af ​​de videregående uddannelser. Hvordan edu-ai.education rapporter åbner AI for nye muligheder i den akademiske undervisning, for eksempel gennem personlige læringstilbud, automatiserede vurderingsprocedurer og støtte i forskning. Adaptive læringsplatforme og virtuelle vejledere tilpasser undervisningen specifikt til elevernes behov. Automatisering i administrationen forbedrer også effektiviteten og sparer værdifulde ressourcer.

Udfordringer med at integrere kunstig intelligens i videregående uddannelser omfatter imidlertid databeskyttelse og etiske spørgsmål samt teknologiske uligheder mellem institutioner og mulige skævheder i algoritmer, der kan føre til urimelige resultater. For at overkomme disse udfordringer kræves en strategisk og ansvarlig brug af kunstig intelligens.

Accepten af ​​AI-teknologier kan styrkes gennem pilotprojekter og tæt samarbejde med teknologivirksomheder. En gennemsigtig tilgang og uddannelse for alle involverede er afgørende for at udnytte potentialet ved kunstig intelligens på universiteter og samtidig bevare de juridiske og etiske rammer.

Samlet set viser de forskellige initiativer fra institutioner som University of Oldenburg og TUM, at AI ikke kun kan optimere den akademiske drift, men også levere nøgleteknologier til fremtidens uddannelse. Den strategiske brug af kunstig intelligens har potentialet til at gøre universiteterne mere innovative og inkluderende og hjælpe dem med at møde udfordringerne ved digital transformation.