Suche
Mein Konto
Revolutionær forskning: Hvordan lugte påvirker vores adfærd!
Dr. Thomas Frank fra universitetet i Göttingen vil modtage 360.000 euro til forskning i hjernens mekanismer ved lugteopfattelse.
Revolutionær forskning: Hvordan lugte påvirker vores adfærd!
Dr. Thomas Frank, neuroforsker ved universitetet i Göttingen, modtog i dag betydelig projektfinansiering fra Schram Foundation. Denne økonomiske støtte på 360.000 € over tre år vil gøre ham i stand til at fremme forskning i "Cellulære mekanismer og hjerneomfattende kredsløb af kemosensorisk valenskodning". Formålet med projektet er at undersøge lugtes indflydelse på adfærd og den følelsesmæssige evaluering af lugte i hjernen. Dr. Frank understreger, at forståelsen af evalueringsmekanismerne for behagelige eller ubehagelige lugte er af stor betydning.
En central bekymring er svækkelsen af lugteopfattelsen, for eksempel ved lidelser som parosmi. Denne sygdom kan reducere livskvaliteten betydeligt og forringe lugtesansens advarselsfunktion. Ved at bruge zebrafisk som modelorganisme vil der blive opnået ny indsigt i lugtbehandling i hjernen. Det langsigtede mål med forskningen er at forbedre behandlingen af sådanne lidelser.
Forskningsmidler og institutioner
Schram Fonden har støttet videnskab og forskning inden for medicin og neurovidenskab siden 2004. Dr. Frank udfører sine studier i samarbejde med European Neuroscience Institute (ENI), et samarbejde mellem University Medical Center Göttingen og Max Planck Society. Et sådant samarbejde er afgørende for at kaste mere lys over komplekse spørgsmål inden for neurovidenskab og for at udvikle innovative tilgange til forskning.
Parallelt med denne udvikling er nye teknologier blevet introduceret i biokemi, der forbedrer mekanismerne for cellulær perception af mekaniske signaler. En ny metode gør det muligt at kvantificere intracellulære kræfter på et par milliardtedele af en Newton (piconewton). Teknologien er baseret på en molekylær kraftsensor bestående af fluorescerende proteiner og en molekylær fjeder. Dette kunne også være vigtigt for forskning inden for lugteperception, da mekanobiologi kan spille en rolle for, hvordan celler fungerer.
Teknologiske fremskridt inden for biokemi
De nye kraftsensorer reagerer på mekaniske kræfter mellem 1 og 12 pN og kan indføres genetisk i celler. Talin, et adhæsionsmolekyle, spiller en afgørende rolle i at detektere vævsstivhed og har allerede givet vigtig indsigt i eksperimenter med zebrafisk. Denne teknologi lover at give dybere indsigt i de komplekse intracellulære mekanismer og kan derfor også udvide forskningen i olfaktorisk information.
Den tekniske innovation gør det muligt at måle flere kraftsensorer i en celle på samme tid, hvilket kan forbedre forståelsen af cellulære mekanobiologiske processer markant. I forbindelse med kemosensorisk forskning kan dette hjælpe med at tyde de komplekse forhold mellem mekaniske og kemiske signaler i hjernen.
Dr. Thomas Franks projekt er ikke kun et fremskridt for neurovidenskab, men også et eksempel på den vigtige rolle, tværfaglige tilgange spiller i medicinsk forskning. Udforskning af lugteopfattelse og dens indflydelse på adfærd kunne afsløre banebrydende indsigter.