Beskyttelse af havene: Nye mål for biodiversitet vedtaget inden 2030!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Et internationalt hold fra University of Oldenburg undersøger de nye biodiversitetsmål for at beskytte havdiversiteten inden 2030.

Ein internationales Team der Uni Oldenburg untersucht die neuen Biodiversitätsziele zum Schutz mariner Vielfalt bis 2030.
Et internationalt hold fra University of Oldenburg undersøger de nye biodiversitetsmål for at beskytte havdiversiteten inden 2030.

Beskyttelse af havene: Nye mål for biodiversitet vedtaget inden 2030!

Et internationalt team ledet af Jan-Claas Dajka fra Helmholtz Institute for Functional Marine Biodiversity (HIFMB) undersøgte for nylig effektiviteten af ​​biodiversitetsmålene, der blev vedtaget i 2022. Disse mål er blevet underskrevet af adskillige lande som en del af Kunming-Montreal Global Biodiversity Framework. Traktaten kræver, at mindst 30 procent af det globale land- og havareal skal beskyttes inden 2030. Dette repræsenterer en væsentlig forbedring i forhold til Aichi-målene, der blev vedtaget i 2010, og som blev kritiseret som utilstrækkelige på grund af mange umålelige resolutioner. Dajka fremhæver, at Kunming-Montreal-traktaten tilbyder en ny strategisk plan med robuste, videnskabsbaserede mål.

Den nuværende undersøgelse analyserede videnskabelige artikler om marin biodiversitet samt politiske aftaler mellem 2010 og 2020. Forskerne identificerede seks vigtige biodiversitetsvariabler, som er afgørende for overvågning af marin biodiversitet. Disse omfatter den rumlige fordeling af en art, genetisk variabilitet, ydre karakteristika og økosystemernes struktur. Undersøgelsen understreger, at grundlæggende indikatorer som artsantal og genetisk diversitet er centrale for fremskridt inden for naturbeskyttelse. Sekundære klasser såsom økosystemstruktur og funktion er også vigtige, men bør ikke overbetones. Dajka opfordrer de politiske institutioner til at implementere disse resultater ved at udvikle passende indikatorer på nationalt plan og træffe videnskabsbaserede foranstaltninger.

Global biodiversitetsindsats

I forbindelse med denne undersøgelse fandt den 15. verdensnaturkonference sted i Montreal, Canada, i 2025, hvor stater, der er parter i konventionen om biologisk mangfoldighed (CBD), besluttede om "Global Biodiversity Framework". Hovedmålene er at standse tabet af biodiversitet inden 2030 og vende udviklingen. Det omfatter langsigtede mål frem til 2050 samt 23 konkrete mål for 2030. Ud over kravet om at beskytte mindst 30 procent af jord og vand, understreges det også, at oprindelige folks og lokalsamfunds rettigheder skal varetages. I 2030 skal 30 procent af de beskadigede økosystemer på land og i havet være genskabt til naturen.

Finansiering spiller en afgørende rolle i disse bestræbelser. Landene i det globale nord har forpligtet sig til at investere 20 milliarder dollars årligt i det globale syd inden 2025, og dette beløb forventes at stige til 30 milliarder dollars om året i 2030. Overordnet set er målet at investere 200 milliarder dollars årligt på verdensplan i beskyttelsen af ​​den biologiske mangfoldighed inden 2030.

Trusler mod marin biodiversitet

Forskere over hele verden advarer om truslen mod havets biodiversitet. Ifølge en undersøgelse fra Marine Stewardship Council (MSC) anser over to tredjedele af de 60 undersøgte haveksperter, at klimaændringer er den største trussel mod havets sundhed. Andre risici omfatter overfiskning og ændringer i marine habitater. Ikke desto mindre er 45 procent af de adspurgte optimistiske, da de ser fremskridt inden for forskning og politik. Der er dog behov for en hurtigere og mere ambitiøs international indsats for at sikre havenes sundhed.

Regionale tilgange til bæredygtig fiskeriforvaltning viser allerede positive resultater, og MSC opfordrer til underskrivelsen af ​​den globale aftale om beskyttelse af højsøens biodiversitet (BBNJ). Mindst 60 stater skal tilslutte sig denne aftale for at den kan træde i kraft. Et centralt aspekt af denne aftale er beskyttelsen af ​​biodiversiteten i havområder, der ligger uden for nationale territorialfarvande. Dr. Beth Polidoro fra MSC understreger behovet for at fremme bæredygtigt fiskeri og skabe passende politiske rammer.

Sammenfattende gør den nuværende udvikling og forskningsresultater det klart, at den globale politik er blevet forbedret med hensyn til beskyttelse af biodiversitet. Ikke desto mindre er udfordringen stor, og behovet for handling for at sikre marin biologisk mangfoldighed er fortsat presserende.