Sproget forbinder: Internationalt møde i Hildesheim om sprogforskning

Sproget forbinder: Internationalt møde i Hildesheim om sprogforskning

I september 2025 fandt "Talking September" sted på University of Hildesheim, en bemærkelsesværdig begivenhed for international sprogforskning. Der blev afholdt fire videnskabelige konferencer på Institut for Sprog- og Informationsvidenskab. Deltagere fra over ti europæiske lande samt USA, Mexico, Kina og Saudi-Arabien mødtes både på stedet og online. Emnerne for konferencerne omfattede centrale udviklinger, fremtidige spørgsmål og innovative løsninger vedrørende emnet sprog.

Et af højdepunkterne var KONVENS-konferencen, som fokuserede på mulighederne og udfordringerne ved kunstig intelligens inden for computerlingvistik. Centrale spørgsmål om etik, anvendelse af maskinlæring og problemet med diskriminerende sprog blev diskuteret her. Betydningen af ​​Forklarlig AI og nye korpusressourcer blev fremhævet for at bidrage til social deltagelse. En anden vigtig del af "Talking September" var UCCTS-konferencen, som diskuterede sammenhængen mellem oversættelsesstudier og kontrastiv lingvistik.

Innovative tilgange inden for lingvistik

På UCCTS blev innovative metoder som eye tracking og machine learning diskuteret. Der var intense debatter om den effektive og harmløse brug af kunstig intelligens i oversættelsesprocessen samt overvejelsen af ​​klassiske former for oversættelse og barrierefri kommunikation. Derudover fandt EBSN-konferencen sted, som handlede om Beat-generationen og litterære oversættelsers relevans for identitet, protest og globale netværk.

Den årlige konference i Society for Applied Linguistics (GAL) omhandlede migration, flersprogethed og brugen af ​​AI i sprogdidaktikken. Forskning i samtale- og medieringvistik samt demokratiundervisning blev fremhævet som grundlag for social deltagelse. Resultatet af dette store antal konferencer er klart: Sproget former aktivt den sociale udvikling. Inklusion, flersprogethed og social samhørighed bliver stadig vigtigere under de nuværende sociale og politiske omstændigheder.

Fremskridt og udfordringer inden for maskinoversættelse

De seneste møder fremhævede også fremskridt inden for maskinoversættelse, som er blevet betydeligt mere kraftfuld takket være udviklingen inden for kunstig intelligens. Neurale netværk er nøglen til denne udvikling, fordi de efterligner strukturen i den menneskelige hjerne og kræver store mængder data til træning. Denne neurale maskinoversættelsesteknologi (NMT), der bruges i dag, har vist sig at være betydeligt mere effektiv end tidligere regelbaserede metoder, som ofte mislykkedes på grund af naturlige sprogs komplekse strukturer.

Kvaliteten af ​​disse oversættelser er forbedret så meget, at Microsoft rapporterede i 2018, at deres neurale oversættelsessystem havde opnået "menneskelig paritet", når de oversatte kinesisk til engelsk. Der er dog stadig udfordringer, især tvetydigheden og manglen på kontekst i naturlige sprog. På trods af disse forhindringer ses maskinoversættelse som et nyttigt værktøj til en grundlæggende forståelse af fremmedsprogstekster.

Derudover er cloud-baserede oversættelsestjenester tilgængelige via mobile enheder. In-ear-oversættere, som Google Pixel Buds, muliggør mundtlig kommunikation, men er også tilbøjelige til at fejle. Projekter som Human Language Project og EU-projektet INTERACT har til formål at bruge maskinoversættelse til social deltagelse og videreudvikle softwaren.

Sammenfattende er tilegnelsen af ​​fremmedsprog fortsat vigtig for at fremme direkte kommunikation og interkulturel empati. "Talking September"-konferencerne illustrerer på imponerende vis, hvor tæt emnet sprog er knyttet til den sociale udvikling og aktuelle udfordringer. Fremskridt inden for AI og maskinoversættelse giver muligheder, samtidig med at der er behov for ikke at negligere menneskelige oversættere for kreative og kulturelle nuancer.