WHO sætter hudsygdomme på den globale sundhedsdagsorden!

WHO sætter hudsygdomme på den globale sundhedsdagsorden!

Ved den 78. Verdenssundhedsforsamling understregede Verdenssundhedsorganisationens (WHO) medlemslande, at hudsygdomme er en global sundhedsprioritet. Denne resolution, der blev vedtaget i slutningen af ​​maj 2025, opfordrer til en omfattende national prioritering af hudsygdomme, der dækker en bred vifte af tilstande såsom infektionssygdomme, inflammatoriske og autoimmune sygdomme, men også kroniske og sjældne sygdomme, ondartede hudtumorer og miljøsygdomme. Højt Universitetet i Osnabrück Bevidstheden om disse sygdomme er lav i mange lande, både blandt offentligheden og blandt fagfolk.

Hudlæge prof. John fra International League of Dermatological Societies (ILDS) opfordrede til presserende ændringer i denne sammenhæng. Hans krav omfatter ikke kun tilvejebringelse af tilstrækkelige ressourcer, men også styrkelse af forskning og forbedring af uddannelsen af ​​sundhedspersonale. Et særligt vigtigt aspekt er brugen af ​​telemedicin og digital dermatologi for at lette adgangen til behandlinger.

Forskellige udfordringer og løsninger

Ifølge German Dermatological Society (DDG) har resolutionen potentiale til at ændre sundhedspolitiske dagsordener både internationalt og på nationalt plan. Der kræves omfattende strategier for at implementere disse foranstaltninger. Resolutionen har til formål at fremme lige adgang til omkostningseffektiv, overkommelig behandling af høj kvalitet.

Ifølge en undersøgelse fra 2021 identificerede Global Burden of Disease Study 4,69 milliarder tilfælde af hud- og subkutane sygdomme. Disse sygdomme forårsagede i alt 41,9 millioner invaliditetsjusterede leveår (DALYs), som kvantificerer sygdomsbyrden og tager højde for både for tidlig død og år med invaliditet eller sygdom. Det er klart, at hudsygdomme ikke kun er en personlig tragedie, men også forårsager betydelige økonomiske omkostninger.

Resolutionen indeholder specifikke foranstaltninger. Dette omfatter styrkelse af forskningen i epidemiologien af ​​hudsygdomme og øget laboratoriekapacitet. Der er også opfordringer til, at omkostningerne til tjenester inden for hudsygdomme skal reduceres. Uddannelsesprogrammer for sundhedspersonale bør integreres under lægeuddannelsen.

Samarbejde med patientorganisationer

En anden nøgle til at forbedre sundhedsvæsenet er at støtte patientorganisationer og deres bekymringer. De bør være aktivt involveret i udviklingen af ​​programmer til forebyggelse, diagnosticering og behandling af hudsygdomme. Adgang til kvalitetsbehandlinger og reduktion af social stigmatisering omkring hudsygdomme er også et fokus i beslutningen.

DDG planlægger at arbejde intensivt med politiske aktører, ministerier og faglige sammenslutninger om implementering af WHOs retningslinjer. Den løbende udfordring er fortsat at skabe større bevidsthed om virkningen af ​​hudsygdomme og at imødekomme de berørte patienters behov. Højt derma.de Dette var ikke kun et vigtigt skridt, men også en nødvendig milepæl for at forbedre sundhedsvæsenet på globalt plan og give de berørte den støtte, de har brug for.