Suche
Mein Konto
Egyptens ældste hieroglyffer opdaget: Et vindue til forhistorien!
Seneste opdagelser i Egypten: Prof. Morenz fra universitetet i Bonn afslører gamle hieroglyffer og deres betydning for statens fremkomst.
Egyptens ældste hieroglyffer opdaget: Et vindue til forhistorien!
Der er gjort betydelige arkæologiske opdagelser i ørkenen omkring Wadi el Malik, øst for Aswan i Egypten. Den 27. august 2025 rapporterede universitetet i Bonn om hundredvis af billeder og tidlige hieroglyffer, der går tilbage til en tid før dannelsen af dynastier, specifikt til det sene 4. årtusinde f.Kr. f.Kr., kan dateres. Disse opdagelser gør området til et nøglested for at forstå fremkomsten af verdens første territoriale stat, gennem forskning fra egyptologen prof. Dr. Ludwig Morenz fra universitetet i Bonn er særligt fremhævet.
Regionen var et transitområde for ekspeditioner og et jagtområde for mere end 5.000 år siden og har en nord-sydlig udvidelse på omkring 800 kilometer. Ifølge prof. Dr. Morenz anser inskriptionen, der navngiver linealen "Scorpion" for at være det "ældste kendte stednavnetegn i verden". På en klippeindskrift i Wadi Abu Subeira er der vægindskriften "Domain of the Horus King Scorpion", som også omfatter tre andre hieroglyffer. Denne steninskription er bevis på den tidlige form for territoriale krav og repræsenterer et tidligt udtryk for krav om magt.
Opdagelsen af Wadi Al-Malik
En anden interessant opdagelse i nabolandet Sudan illustrerer den historiske rækkevidde af dette område: en 5.000 år gammel sten i Sudan viser det ældste kendte stednavn i verden, "Wadi Al-Malik". En steninskription med samme læsning "Domain of Horus King Scorpio" blev også fundet her. Dette er en bemærkelsesværdig indikation af tidens politiske strukturer. Herskeren Skorpionen, som levede omkring 3070 f.Kr. 500 f.Kr. er ofte forbundet med dannelsen af den første territoriale stat i Nildalen, som strakte sig over 800 kilometer.
Prof. Dr. Morenz forklarer, at inskriptionen repræsenterer en væsentlig milepæl for arkæologien, da den i høj grad beriger forståelsen af den politiske og kulturelle udvikling i det gamle Egypten. For at tyde de gamle tegninger var der et tæt samarbejde mellem universitetet i Bonn og det egyptiske ministerium for antikviteter. Betydningen af disse fund forstærkes af opdagelsen af andre klippeindskrifter og keramik fra denne periode.
Hieroglyffer og deres relevans
Nogle af opdagelserne inkluderer også tidlige eksempler på hieroglyffer, et af de ældste kendte skriftsystemer i verden. Hieroglyffer opstod omkring 3000 f.Kr. C.E. og blev brugt til informationsregistrering, kommunikation og i vid udstrækning religiøse tekster. Deres brug udvides ikke kun til skrift, men også til matematiske beregninger og endda kunstneriske fremstillinger inden for pyramider og templer.
Dechiffreringen af disse karakterer var et mysterium i lang tid, indtil Jean-François Champollion fik et gennembrud i 1824 med Rosettastenen. Dette beviste betydningen af hieroglyffer i forståelsen af egyptisk kultur og historie. Kombinationen af de nyopdagede klippeindskrifter med hieroglyfferne giver et dybere indblik i det tidlige egyptiske samfund og iscenesættelsen af herredømmet, blandt andet gennem afbildningerne af sejre over fjender afbildet i klippekunsten.
Samlet set er de nuværende fund i både Wadi el Malik og det nærliggende Sudan strålende bevis på kompleksiteten af den tidlige egyptiske civilisation. Med et planlagt omfattende forskningsinitiativ håber Morenz at uddybe disse opdagelser yderligere og gøre dem tilgængelige for et bredere publikum, såsom ture og et planlagt besøgscenter, for at bevare og formidle arven fra denne fascinerende tid.