Hvideruslands stærke kvinder: En kamp for frihed og lighed!

Hvideruslands stærke kvinder: En kamp for frihed og lighed!

Dr. Olga Shparaga, en fremtrædende politisk filosof, flygtede fra Hviderusland i 2020 efter at have deltaget i politiske protester. Protesterne kom i forbindelse med det omstridte præsidentvalg, som tiltrak massiv international opmærksomhed på den hviderussiske regerings undertrykkende foranstaltninger. Shparaga, der var tilbageholdt i 15 dage, tog beslutningen om at flygte af frygt for at blive arresteret igen. Hendes vej førte hende via Litauen til Tyskland og senere til Østrig. Siden begyndelsen af ​​2023 har hun været gæsteforsker ved Institut for Filosofi III ved FernUniversität i Hagen og har sat sig som mål at skabe betingelser, der kan styrke den demokratiske deltagelse, især gennem sin forskning i feministisk aktivisme.

Shparaga har kendt professorerne Thomas Bedorf og Felix Ackermann i mange år, som kæmpede for et stipendium fra Humboldt Fondens Philipp Schwartz Initiative, som støtter udsatte forskere. Udover sit akademiske arbejde er Shparaga også medstifter af European College of Liberal Arts (ECLAB) i Hviderusland og spillede en central rolle i den feministiske gruppe i Koordinationsrådet, som repræsenterer den politiske opposition i Svetlana Tikhanovskaya-æraen. I sin bog "The Revolution Has a Female Face" undersøger hun kvinders rolle i demokratibevægelsen og understreger deres væsentlige bidrag til det politiske landskab.

Kvinder i hviderussisk aktivisme

Protesterne i Hviderusland, der brød ud i august 2020 efter præsidentvalget, er uden fortilfælde som en revolutionær bevægelse og vil fortsætte indtil udgangen af ​​2020. Særligt bemærkelsesværdig er kvindernes rolle, som gik sammen i solidaritetskæder og blev en drivkraft i protesterne. I denne tid tog ikke kun traditionelle former for protest form, men også nye modstandshandlinger, der var rettet mod den brutale regeringsmagt og udtrykte følelsesmæssige reaktioner på volden mod bekendte. Kvindemarcher blev hurtigt en ugentlig tradition. Berømte skikkelser som Sviatlana Tsikhanouskaya, Veranika Tsapkala og Maryia Kalesnikava ledede bevægelsen, efter at mandlige politiske aktører blev fængslet.

Forskning om kvindeaktivisme i Hviderusland fremhæver, at over 50 % af de adspurgte kvinder blev aktive efter august 2020 for at protestere mod regeringens brutalitet. Højt laender-analyses.de Presset og undertrykkelsen fra det hviderussiske magtapparat betød, at mange af de eksisterende kvinde- og kønsorganisationer blev tvunget til at stoppe deres arbejde eller forlade landet. Før 2020 var disse organisationer knap synlige sammenlignet med regeringsinitiativer.

Moderne hviderussisk feminisme

Kvindeaktivisme i Hviderusland har udviklet sig med krigen i Ukraine, som begyndte i 2022. Talrige aktivister støtter nu ukrainere, samtidig med at migrationen af ​​hviderussiske kvinder er steget, især efter valget i 2020. Det anslås, at 40 % af de adspurgte aktivister boede uden for Hviderusland i 2022. På trods af udfordringerne, især med den dobbelte byrde af betalt arbejde og aktivisme, er det klart, at mange kvinders mod ikke er brudt.

I sit arbejde i Hagen planlægger Shparaga et seminar om det feministiske perspektiv på det sociale bånd, som også vil behandle sammenhængen mellem kønsspørgsmål og politisk engagement. Diskussionen om kvinders rolle i modstandsbevægelsen er fortsat intensiv og rejser spørgsmål om deres handlefrihed. Mens nogle stemmer i den feministiske bevægelse i Hviderusland er skeptiske over for, om protesterne faktisk kan undergrave heteropatriarkalske værdier, er det ubestrideligt, at kvinders mobilisering ses som en væsentlig del af den hviderussiske protestbevægelse. Deres evne til at øve indflydelse i et patriarkalsk samfund betragtes som "blød magt", der opererer inden for mandsdominerede strukturer.

Dr. Olga Shparaga bruger sin platform til at offentliggøre sine forskningsresultater uden for de akademiske rammer og til at kæmpe for kvinders rettigheder. Som et resultat er deres arbejde ikke kun værdsat i det videnskabelige samfund, men har også potentialet til at stimulere bredere sociale diskussioner om køn, politik og aktivisme i Hviderusland.