Bochum bliver centrum for Avicenna-forskningen - ny professor bringer viden!

Bochum bliver centrum for Avicenna-forskningen - ny professor bringer viden!

Den 8. marts 2025 er en vigtig dag for Ruhr Universitetet i Bochum, da prof. Dr. Andreas Lammer tiltræder sit professorat for arabiske studier med fokus på videnshistorie. Hans mål er at forske i videnskabens og filosofiens historie i sammenhæng med arabiske lærde. Lammer følger en lang tradition, der siden 1970'erne har haft indflydelse ud over hans felts grænser. Især fokuserer han på den indflydelsesrige lærde Avicennas (Ibn Sīnā) arbejde, hvis filosofi han ser som central for forbindelsen mellem oldtidens og islamisk videnskab.

Avicenna, der betragtes som læge, filosof, naturvidenskabsmand og matematiker, reviderede Aristoteles' filosofi og videreudviklede den til et samlet system. Lammer ser denne proces som en nøglefunktion for den senere udvikling af viden i Europa. Som en del af sin forskning skal han lede forskningsprojektet "Avicenna Live: The Immediate Context of Avicenna's Intellectual Formation" (ALIVE), som er finansieret af et "Starting Grant" fra European Research Council (ERC) med 1,5 millioner euro indtil udgangen af ​​2028 news.rub.de rapporteret.

Forskning og undervisning

Lammer har haft en imponerende akademisk karriere. Han studerede filosofi og tysk på Julius Maximilian University of Würzburg, efterfulgt af en masteruddannelse i filosofi ved King's College London. Han tog sin doktorgrad ved Ludwig Maximilian Universitetet i München, hvor hans doktorgrad i filosofi og arabiske studier gjorde ham til en ekspert på sit felt. Han har tidligere arbejdet på forskellige universiteter i Tyskland, herunder Würzburg og Köln, hvor han ledede vigtige forskningsprojekter om den græsk-arabisk-latinske filosofi- og videnskabshistorie, som f.eks. ruhr-uni-bochum.de højdepunkter.

Hans forskning fokuserer ikke kun på Avicenna, men også på modtagelsen af ​​(sen) oldgræsk videnskab i den islamiske verden. Lammer undersøger også den varige indflydelse af arabiske tekster på europæisk intellektuel historie, et emne, som han mener ofte bliver overset. Mange værker af arabiske forskere skrevet mellem det 8. og 14. århundrede bidrog væsentligt til udviklingen af ​​moderne videnskab og filosofi, som f.eks. qalamquest.com forklaret.

Avicenna og hans indflydelse

Især Avicennas værker har haft en varig indvirkning på den europæiske videnskabs ansigt. Hans "Canon of Medicine" blev et opslagsværk, der var højt værdsat i både Europa og Mellemøsten. Men arabiske forskere havde også stor indflydelse i andre discipliner: Al-Khwarizmi er æret som algebras fader, mens astronomer som Al-Battani skabte præcise stjernekataloger. Disse resultater illustrerer den centrale rolle, som arabiske videnskabsmænd spiller i bevarelsen og videreudviklingen af ​​gammel viden.

Oversættelserne af mange oldgræske tekster til arabisk i "Visdommens Hus" i Bagdad bidrog væsentligt til overførsel af viden til senere tider i Europa. Det centrale spørgsmål Lammer stiller er, hvordan Avicennas og andre arabiske forskeres filosofi påvirkede middelalderens skolastiske filosofi, især gennem deres oversættelser og tilpasninger til latin.

Med det planlagte Avicenna Forskningscenter ved Det Filologiske Fakultet i Bochum forfølger Lammer målet om at nå ud til internationale forskere og dermed yderligere intensivere engagementet i den arabiske videnshistorie. Han sigter mod at generere yderligere tredjepartsfinansiering for på bæredygtig vis at fremme disse vigtige emner og gøre dem tilgængelige for den bredere offentlighed.