Suche
Mein Konto
Det føderale forskningsministerium vælger: Einstein Telescope og IceCube-Gen2 i fokus!
Universitetet i Münster er involveret i vigtige forskningsprojekter, herunder Einstein-teleskopet og IceCube-Gen2-udvidelsen til bedre forskning i gravitationsbølger og neutrinoer.
Det føderale forskningsministerium vælger: Einstein Telescope og IceCube-Gen2 i fokus!
Den 21. juli 2025 offentliggjorde Forbundsforskningsministeriet en shortlist for den nationale prioriteringsproces for omfattende forskningsinfrastrukturer. Der er ni væsentlige projekter på denne liste, herunder Einstein-teleskopet og udvidelsen af IceCube-neutrinoobservatoriet. Universitetet i Münster spiller en central rolle i begge projekter, hvilket understreger betydningen af disse projekter for tysk og international forskning.
Prioriteringsprocessen, som har eksisteret siden 2024, vurderede i alt 32 ansøgninger fra 56 sponsorinstitutioner. Optagelse på shortlisten signalerer, at disse projekter vil blive prioriteret, selv om der i øjeblikket ikke er nogen finansieringsforpligtelse.
Teknologiske fremskridt inden for neutrinoforskning
Einstein-teleskopets støttefaciliteter omfatter kendte institutioner som Rheinisch-Westfälische Technische Hochschule Aachen, Ruhr-universitetet i Bochum og det tekniske universitet i Dresden. Forskere fra universitetet i Münster, herunder prof. dr. Alexander Kappes og prof. dr. Christine Thomas, er aktivt involveret i udviklingen af teleskopet. Dette er beregnet til at muliggøre gravitationsbølgedetektion og dermed give værdifuld indsigt i opførselen af sorte huller og andre kosmologiske fænomener.
Udvidelsen af IceCube Observatory til IceCube-Gen2 er også et vigtigt skridt i neutrinoforskningen. IceCube havde allerede opdaget højenergi neutrinoer fra rummet i 2013, hvilket markerede begyndelsen på højenergi neutrino videnskab. I 2018 lykkedes det et internationalt hold at identificere kilden til en kosmisk neutrino, hvilket markerede et historisk gennembrud.
IceCube-Gen2 forventes at øge detektionshastigheden af kosmiske neutrinoer tidoblet. Dette vil ikke kun fremme neutrinoforskningen, men også bidrage til geofysik, glaciologi og klimaforskning. Udviklingen af disse nye teknologier kan forbedre vores forståelse af højenergiuniverset markant i det kommende årti.
Gravitationsbølger og deres betydning for astronomi
Forskning i gravitationsbølger er baseret på Albert Einsteins teorier, som han udviklede for over 100 år siden. Einstein erkendte, at tyngdekraften er en egenskab ved rum og tid og ikke bør ses som en klassisk kraft. Materie bøjer rummet, hvilket ligner effekten af en usynlig kraft. Når massive objekter accelererer, producerer de gravitationsbølger, der bevæger sig med lysets hastighed og kortvarigt ændrer rummet.
Målinger af gravitationsbølger blev for første gang muliggjort af LIGO-detektoren i USA. LIGO-detektoren består af to rektangulære rør, hver 4 km lange, indeholdende laserstråler, hvor bølgerne forårsager en midlertidig ændring i laserstrålerne. De første vellykkede målinger blev registreret i 2015, hvor to sorte huller kolliderede i en afstand af 1,3 milliarder lysår.
Fra efteråret 2023 håber forskerne at kunne modtage ugentlige gravitationsbølgesignaler. Planen er at skabe et globalt netværk af teleskoper, der vil blive advaret om sådanne begivenheder for at søge efter synlige fænomener. Disse udviklinger kan revolutionere gravitationsbølgeastronomi og give ny indsigt i universet.
Samlet set viser disse fremskridt inden for neutrino- og gravitationsbølgeforskning det stigende pionerarbejde for videnskabsmænd i Tyskland og internationalt. Universitetet i Münster og dets partnere tager væsentlige skridt for at udvide vores viden om universet markant.