Tyskland på randen: økonomisk krise og forbundsvalg i fokus!

Tyskland på randen: økonomisk krise og forbundsvalg i fokus!

Tidlige forbundsvalg finder sted i Tyskland den 23. februar 2025. Et centralt emne i valgkampen er den igangværende økonomiske krise, som har påvirket landet meget de seneste år. Ifølge en rapport fra Universitetet i Paderborn Det tyske bruttonationalprodukt (BNP) skrumpede for andet år i træk i 2024 - et fald, der sidst blev observeret i 2002 og 2003. Det Økonomiske Fakultet ved Universitetet i Paderborn analyserer intensivt den aktuelle situation.

Den økonomiske situation har også indflydelse på det politiske klima. Omkring 5,5 millioner mennesker modtager borgerydelse, hvoraf 1,5 millioner er uarbejdsdygtige. Diskussionen om borgernes penge er heftig, med forslag lige fra afskaffelse til skærpede krav. 1,7 millioner ledige modtager borgerydelse til normalsatsen, hvilket har affødt yderligere debat om mulige nedskæringer. Disse nedskæringer kan potentielt have negative virkninger på økonomien, advarer eksperter.

Økonomiske udfordringer

Den tyske økonomis recessionsudvikling afspejles tydeligt i de seneste tal. Den økonomiske produktion faldt med 0,2 procent i 2024 sammenlignet med året før, og arbejdsløsheden steg til 6 procent, mens antallet af job med social sikring steg, men forblev stærkt brancheafhængige. De daglige nyheder fremhæver, at forbrugsboomet, som ofte ses som en løsning, ikke er udeblevet. Købekraften er ikke kommet sig, og den forventede udvikling i 2025 er behæftet med yderligere usikkerhed.

Prognoserne for det kommende år peger på nulvækst, som også kan påvirkes af politiske tiltag. Partiernes forskellige økonomisk-politiske tilgange - Unionen og FDP fokuserer på skattelettelser og mindre bureaukrati, mens SPD og De Grønne bringer en "Tysklandsfond" i spil for at fremme investeringer - kan blive afgørende for de kommende måneder.

Stigende omkostninger og investeringer

De høje energipriser udgør et centralt problem. For især små og mellemstore industrivirksomheder faldt den årlige gennemsnitlige elpris til omkring 17 øre per kWh i 2024, hvilket øger presset på virksomhederne yderligere. Eksperter fra University of Paderborn bemærker, at høje investeringer er nødvendige for at udvide produktionen og netværksinfrastrukturen. Prognoser tyder også på et fald i elkøb over de næste fem år.

EU's emissionshandelssystemer dækker næsten 40 procent af drivhusgasemissionerne i Europa, hvilket giver virksomhederne mulighed for at reducere deres emissioner og handle kvoter på markedet. Denne strategi kunne hjælpe med at imødegå høje energipriser, men der er stadig uenighed om økonomiske reformer.

Et andet emne er skattelettelser, som ifølge prof. dr. Jens Müller kunne finde godkendelse, hvis de havde en positiv indvirkning på job. I 2023 arbejdede arbejdere i gennemsnit 13,2 timers betalt overarbejde, hvilket gav yderligere næring til diskussionen om selskabsbeskatning og behovet for lettelser.

Udsigterne for 2025 er ambivalente: Faldende styringsrenter fra Den Europæiske Centralbank kan gøre gælden lettere, og byggerenterne er allerede blevet sat ned, hvilket stiller potentielle bygherrer i en gunstig position.

Overordnet set er den økonomiske situation i Tyskland fortsat anspændt, mens politiske partier forbereder sig på det føderale valg. Udfordringerne er forskellige, men eksperterne på Paderborn Universitet og andre økonomiske analytikere arbejder på at finde løsninger, der kan skabe en bæredygtig vending.