Dannelsen af ​​elliptiske galakser: Et nyt blik på universet

Dannelsen af ​​elliptiske galakser: Et nyt blik på universet

Big Bang, som fandt sted for 13,8 milliarder år siden, markerer begyndelsen på vores tid, rum og stof. Denne fundamentale kosmologiske sandhed forskes mere intensivt i dag, især gennem arbejdet af prof. Dr. Pavel Kroupa og Dr. Eda Gjergo, som fokuserer på dannelsen af ​​elliptiske galakser. Deres undersøgelser viser, at 380.000 år efter Big Bang blev de første atomer dannet, og universet blev gennemskinnelig, hvilket førte til skabelsen af ​​den kosmiske baggrundsstråling. Denne stråling kan stadig detekteres i dag med meget følsomme teleskoper, som f.eks uni-bonn.de rapporteret.

Forskerne indså, at elliptiske galakser blev dannet i de tidlige stadier af universet og dannede store mængder stjerner. Disse fødsler af galakser, som kun varede nogle få hundrede millioner år, er korte på en kosmologisk skala. Et centralt aspekt af deres arbejde er at måle afstanden mellem disse galakser og beregne det tidspunkt, hvor de blev dannet. Interessant nok kan noget af den kosmiske baggrundsstråling muligvis komme fra disse første strukturer, hvor Kroupa antyder, at dette kunne være omkring 1,4 procent.

Kosmologisk baggrund

Målinger viser, at baggrundsstrålingen ikke er homogen; snarere viser den små, men signifikante forskelle i intensitet. Disse variationer tyder på, at stofgas ikke var jævnt fordelt efter Big Bang, hvilket førte til dannelsen af ​​galakser. Udsvingene i baggrundsstrålingen er kun et par tusindedele procent. Sådanne resultater rejser spørgsmål og udfordrer potentielt standardmodellen for kosmologi. Det kan blive nødvendigt at revurdere universets historie, siger Kroupa.

Et andet forskningsområde vedrører gravitationsbølger, som er blevet undersøgt mere intensivt siden Joseph Webers første eksperimenter i 1960'erne. Disse bølger, oprindeligt forudsagt teoretisk af Albert Einstein, tilbyder nye måder at måle kosmiske begivenheder på, såsom kollapsende stjerner og sorte huller. De første målinger i de sidste to årtier var banebrydende og viste, at systemer som LIGO i USA og Jomfruen i Europa er i stand til at registrere så fine signaler. Højt thphys.uni-heidelberg.de Disse systemer er afgørende for den videre udvikling af astronomi.

Fremtidsperspektiver

Nuværende og fremtidige gravitationsbølgedetekteringsprojekter omfatter yderligere udvikling og forbedrede teknologier. Disse omfatter kraftigere lasere og større teleskoper samt innovative tilgange såsom LISA, et planlagt rumprojekt, der er planlagt til at blive opsendt i 2010. Det vil bestå af tre satellitter arrangeret i en speciel formation til at måle afstandene mellem testmasser med nøjagtighed på pimeterniveau. Disse fremskridt kunne give grundlæggende indsigt i universet og begivenhederne umiddelbart efter Big Bang, som følge af mezdata.de er understøttet.