Digital revolution: Hvordan pandemien ændrede Tysklands evner!

Digital revolution: Hvordan pandemien ændrede Tysklands evner!

COVID-19-pandemien har ikke kun rystet den globale økonomi, men har også sat ubønhørlige digitaliseringsprocesser i gang. Især i tysk kontekst opstod spørgsmålet om, hvor meget denne ekstraordinære situation har påvirket borgernes digitale færdigheder. En omfattende undersøgelse udført af professorer ved University of Duisburg-Essen giver nye perspektiver på digital udvikling i denne tid.

I 2020, hvor de første videokonferencer ofte startede med spørgsmålet "Kan du høre mig?" begyndte, var digitalt arbejde stadig stort set ualmindeligt i Tyskland. Undersøgelsen, der er udført på Tværfagligt Center for Uddannelsesforskning (IZfB) og som en del af forskningsfokus ForBilD – ”Uddannelse i den digitale verden”, undersøgte 1.143 personer i alderen 18 til 87 år, som jævnligt bruger internettet. Resultaterne blev for nylig præsenteret på CHI-konferencen om menneske-maskine-interaktion og viser, at mange tyskere har forbedret deres digitale færdigheder markant under nedlukningen.

Forskellige fremskridt inden for digitale færdigheder

Undersøgelsen viser, at især unge, mandlige, veluddannede, der bor i byer, har gjort betydelige fremskridt. Mens andre sociale grupper også lærte færdigheder, var væksten der mindre udtalt. Mediepsykolog Neubaum, medforfatter til undersøgelsen, understreger, at de adspurgte, der udvidede deres færdigheder, ikke kun følte sig tryggere, men også ensomme. Disse ambivalente følelser illustrerer, at digital kommunikation ikke fuldt ud kan opfylde sociale behov.

Pandemien førte også til en infodemi, hvor sand og falsk information cirkulerede i torrents. Respondenterne udtrykte behovet for bedre at skelne mellem troværdige og tvivlsomme kilder. Disse resultater understreger skolernes og politikkens ansvar for at træne digitale færdigheder.

Digital inklusion som nøglen til succes

Forbindelsen mellem digital inklusion og økonomisk succes er ubestridelig. Ifølge Roland Berger har kompetence i at beskæftige sig med informations- og kommunikationsteknologi en afgørende indflydelse på private og økonomiske områder af livet. Digital inklusion ses som en økonomisk "enabler", der ikke kun gør adgangen til markeder lettere, men også har en positiv indvirkning på det sociale liv. Virksomheder, der led af utilstrækkelig digital infrastruktur under pandemien, oplevede betydelige indtægtstab, hvilket understreger behovet for et "digitalt parat" samfund.

Udviklingen af ​​et Digital Inclusion Index (RB DII) har gjort det muligt systematisk at undersøge digital inklusion. Dette indeks er baseret på faktorer som adgang til digital teknologi og befolkningens digitale færdigheder. Mellem 2017 og 2020 registrerede alle lande, undtagen Sudan, en stigning i deres digitale inklusionsindeksscore.

I forbindelse med pandemien blev betydningen af ​​digitale medier som kommunikationsmiddel med det formål at opretholde sociale kontakter mere og mere tydelig. Digitaliseringen i uddannelsessektoren blev fremmet af "Digital Pagt for Skoler", dog ikke uden mærkbare mangler i infrastrukturen, der understregede behovet for digital transformation.

Diskussionen om grundlæggende digitale rettigheder er intensiveret. Ledende personer som Heiko Maas hævder, at et katalog over grundlæggende digitale rettigheder er nødvendigt for at imødekomme udfordringerne i et stadig mere digitaliseret samfund. Pandemien har gjort det klart, at digitalisering ikke kan forstås som et midlertidigt fænomen, men snarere som en grundlæggende proces, der vil ændre samfundet bæredygtigt.