Digital suverænitet i videregående uddannelser: AI som en ny udfordring!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Bielefeld University vil diskutere risici og muligheder ved kunstig intelligens i videregående uddannelser i workshoppen "Rearticulating Autonomy" fra den 7. til den 9. maj.

Die Uni Bielefeld diskutiert vom 7. bis 9. Mai Risiken und Chancen von KI in der Hochschulbildung im Workshop „Rearticulating Autonomy“.
Bielefeld University vil diskutere risici og muligheder ved kunstig intelligens i videregående uddannelser i workshoppen "Rearticulating Autonomy" fra den 7. til den 9. maj.

Digital suverænitet i videregående uddannelser: AI som en ny udfordring!

Introduktionen af ​​kunstig intelligens (AI) i videregående uddannelser, i vid udstrækning gennem værktøjer som ChatGPT, har potentialet til markant at ændre den måde, undervisningsmaterialer skabes og individualiseres på. Men den ukritiske brug af disse teknologier medfører også risici, som vil blive diskuteret detaljeret i en kommende workshop med titlen "Rearticulating Autonomy". Denne workshop finder sted fra den 7. til den 9. maj på Center for Interdisciplinær Forskning (ZiF) ved Bielefeld Universitet og er en del af en voksende debat om digital suverænitet i uddannelse. Bielefeld Universitet rapporterer, at workshoppen er åben for offentligheden og omfatter et program med to arrangementer, der adresserer mulighederne og udfordringerne ved AI på uddannelsesinstitutioner.

Benjamin Paaßen, juniorprofessor ved Bielefeld Universitet og en af ​​de vigtigste ledere af workshoppen, fremhæver, hvordan AI-værktøjer kan fremme individualiserede læringsprogrammer og forbedre adgangen til uddannelse. Han advarer dog også om en mulig trussel mod elevernes, lærernes og universiteternes autonomi gennem monopolisering af uddannelsesmarkedet af nogle få udbydere. Risiciene er mange: Læringsprocesser kan stagnere, hvis eleverne uddelegerer opgaver til AI-programmer, hvilket kan føre til tab af aktivt engagement med læringsmaterialet. Det kan igen få vidtrækkende konsekvenser for uddannelseskvaliteten.

Værkstedet "Rearticulating Autonomy".

Som en del af workshoppen diskuterer eksperter som Dr. Amrei Bahr fra University of Stuttgart og Maximilian Mayer fra University of Bonn de forskellige dimensioner af digital autonomi. Bahr påpeger, at AI-værktøjer kan forstærke afskrækkende incitamenter i uddannelsessystemet og frygter, at brugen af ​​disse teknologier kan føre til cementering af en mainstream i videregående uddannelse.

Workshoppen har til formål at afklare grundlæggende spørgsmål om brugen af ​​AI i universitetsundervisningen og at analysere den nuværende brug af sådanne værktøjer og deres indvirkning på akademisk autonomi. Det understreges, at tværfagligt samarbejde er nødvendigt for at samle forskellige forskningstilgange. Workshoppens arbejdssprog er engelsk, mens de offentlige arrangementer vil foregå på tysk.

Kunstig intelligens som en nøgleteknologi

Relevansen af ​​AI i uddannelse rækker ud over dets umiddelbare anvendelser. Ifølge en EU-rapport bliver kunstig intelligens i stigende grad identificeret som en nøgleteknologi for videregående uddannelser. Behovet for vejledning til politiske og økonomiske interessenter vokser, efterhånden som integrationen af ​​nye teknologier i uddannelsessektoren fremkalder både positive og negative reaktioner. COVID-19-pandemien har yderligere fremskyndet digitaliseringen af ​​uddannelsessystemet, hvilket yderligere understreger vigtigheden af ​​kunstig intelligens. Det blev forudsagt, at anvendelsen af ​​kunstig intelligens i uddannelsessektoren ville stige med næsten 48 % i 2022.

FFC's videnskabspolitiske rapport omhandler også det faktum, at implementeringen af ​​kunstig intelligens på universiteterne ofte er langsom, hvilket skyldes mangel på teknisk udstyr og kvalificeret arbejdskraft. Mulighederne for at bruge AI til at optimere læreprocesser, pensumdesign og til at understøtte administrative opgaver er lovende. AI-applikationer kan arbejde på forskellige niveauer: mikro, meso og makro.

På mikroniveau analyserer AI-systemer elevernes læringsadfærd og tilbyder individuel feedback. Dette giver lærere værdifuld information, der sætter dem i stand til at kontrollere læringsprocessen på en målrettet måde. Kritikere bekymrer sig dog om risici såsom databeskyttelsesrisici og risikoen for strukturel diskrimination, der kunne opstå fra forudindtaget algoritmer.

Samlet set er det klart, at på trods af opmuntrende tendenser til brug af kunstig intelligens i undervisningen, er der et presserende behov for kritisk at undersøge implementeringen og de dermed forbundne risici. Workshoppen i Bielefeld kunne være et vigtigt skridt til at fremme denne diskussion og udvikle praktiske løsninger.