Et tilbageblik på Rüdiger Frohn: Et liv i retfærdighedens tjeneste!

Et tilbageblik på Rüdiger Frohn: Et liv i retfærdighedens tjeneste!

Rüdiger Frohn, født i 1950, har taget en vigtig vej i livet, der førte ham fra Ruhr-universitetet i Bochum til de højeste niveauer af tysk politik. Efter at have studeret jura på universitetet i Bochum, hvor han understreger, at uddannelsen ikke krævede private undervisere, begyndte Frohn sin karriere som dommer i 1979. Dette akademiske grundlag skabte et glimrende grundlag for hans senere politiske karriere, som begyndte i 1980'erne.

Hans politiske karriere tog fart i 1985, da han blev overført til Nordrhein-Westfalen Statskancelli under premierminister Johannes Rau. Blot et årti senere, i 1995, blev han statssekretær og leder af Statskancelliet. Fra 1999 til 2004 var Frohn leder af forbundspræsidentens kontor. I løbet af denne tid var han ikke kun ansvarlig for at drive kontoret, men også for at repræsentere Tyskland i forskellige sociale og politiske anliggender.

Råd til den kommende generation

Når han ser tilbage på sin tid som studerende, giver Frohn vigtige råd til nuværende studerende. Han mener, at det er afgørende at opmuntre til nysgerrighed og kritisk tænkning. Han understreger, at eleverne skal sætte klare mål og forfølge dem flittigt. Han peger også på det ansvar, der følger med akademisk frihed og socialt engagement. Under hans tid på Ruhr-universitetet fremmede uddannelsen ikke kun juridisk viden, men også bevidstheden om lovens sociale virkning.

Frohn mindes med glæde sine studier, som var præget af intensivt arbejde på det juridiske bibliotek og peer learning. Højdepunkterne var ikke kun de faglige udfordringer, men også samværet med medstuderende, der festede sammen og nød god mad i cafeteriet. Sådanne oplevelser prægede ikke kun hans akademiske karriere, men også hans menneskelige udvikling.

Akademisk frihed og ansvar

Akademisk frihed, et begreb, der er dybt forankret i universiteternes historie, beskriver ikke kun friheder, men også ansvar for universiteter, lærere, administration og studerende. Dette udtryk har historiske rødder i det gamle platoniske akademi og fortsatte med at udvikle sig gennem århundreder, især under reformationen og oplysningstiden. I Tyskland var dette princip forankret i grundloven, hvor det attesterer forskningsfriheden og studiefriheden.

Der lægges særlig vægt på den nuværende situation med akademisk frihed i Tyskland, som er faldet til en 27. plads i Academic Freedom Index 2025. Dette rejser spørgsmål vedrørende universiteternes uafhængighed, især i forbindelse med offentlige og private finansieringsmodeller. Ifølge grundloven er universiteter autonome, hvilket giver dem en vis grad af frihed til at udnævne nye professorer og i økonomisk planlægning. Denne autonomi skal dog afvejes mod potentielle afhængigheder, såsom tredjepartsfinansiering, som kan bringe den akademiske frihed i fare.

Frohn udtrykker ønsket om, at Ruhr-Universitetet Bochum fortsat vil eksistere som et støttetårn for fremtiden, videnskabelig ekspertise og uddannelsesmæssig ligestilling i de kommende år. Han ser gerne et fortsat engagement i Ruhr-regionen og også til de globale udfordringer, som er særligt relevante i dag. Dette repræsenterer håb ikke kun for universitetet, men også for den fremtidige generation af studerende.