Epigenetik og anoreksi: tvivl om almindelige videnskabelige antagelser!

Epigenetik og anoreksi: tvivl om almindelige videnskabelige antagelser!

Den 26. september 2025 blev der gennemført en væsentlig undersøgelse fra Institut for Kønssensitiv Medicin. Universitetet i Duisburg-Essen offentliggjort, som giver ny indsigt i rollen af ​​epigenetiske mekanismer i anorexia nervosa. IndenNaturvidenskabelige rapporterPubliceret forskning undersøger, hvordan vægtøgning under døgnbehandling påvirker DNA-methylering, en proces, der påvirker genregulering uden at ændre selve DNA-sekvensen.

Resultaterne af undersøgelsen er overraskende og modsiger den almindelige antagelse om, at vægtøgning har direkte epigenetiske effekter. På trods af betydelig vægtøgning hos patienter under behandlingen, var forskerne ikke i stand til at opdage nogen varige og konsistente ændringer i DNA-methyleringsmønstre. Dette repræsenterer et vigtigt punkt i forskningen om anorexia nervosa, en alvorlig psykisk sygdom karakteriseret ved restriktiv spiseadfærd og involverer adskillige biologiske, psykologiske og sociale faktorer.

Resultater af undersøgelsen

Undersøgelsen, ledet af Dr. Luisa Rajcsanyi og Dr. Miriam Kesselmeier, understreger de interindividuelle forskelle mellem de undersøgte patienter. Der blev ikke fundet relevante ændringer i DNA-methylering mellem indlæggelse og udskrivelse i en kohorte på 189 berørte personer og 67 kontroller. Disse resultater tyder på, at DNA-methylering muligvis ikke spiller en central rolle i reguleringen af ​​kropsvægt på kort sigt.

Hvad der er særligt bemærkelsesværdigt er, at hos tre patienter forblev methyleringsmønstrene stabile, selv med betydelig vægtøgning. Forskerne understreger, at der kan være subtile ændringer, som ikke kunne opdages med de metoder, der anvendes i øjeblikket, eller at epigenetiske effekter først bliver synlige på længere sigt.

Kompleksiteten af ​​anorexia nervosa

Denne undersøgelse fremhæver også den udfordrende kompleksitet af anorexia nervosa. På trods af det stærke fokus på epigenetiske processer er samspillet mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer stadig stort set uklart. Epigenetik i sig selv betragtes som et dynamisk felt, der kan påvirkes væsentligt af miljøfaktorer som kost og stress.

En nøglefaktor i denne diskussion er NR1H3-genet, som hidtil har givet modstridende resultater. Fokus på dette gen og det faktum, at DNA-methyleringsmønstre kan variere afhængigt af celletype, viser vigtigheden af ​​kontekstfølsom forskning. Forskellige vævstyper kunne give forskellige resultater, hvilket yderligere fremhæver begrænsningerne af tidligere epigenetiske undersøgelser på dette område.

Undersøgelsen og dens resultater gør det klart, at den nuværende tilstand af epigenetisk forskning om anorexia nervosa stadig er i sin vorden. Resultaterne fra universitetet i Duisburg-Essen, såvel som det endelige fund om, at der er betydelige individuelle forskelle i methylering, åbner op for nye spørgsmål og forskningsfelter. Forskere efterlyser derfor en dybere undersøgelse af dette emne for at forbedre forståelsen af ​​denne alvorlige sygdom.

I betragtning af vigtigheden af ​​sådan forskning er det afgørende, at der udføres yderligere undersøgelser for bedre at forstå mekanismerne bag anorexia nervosa og for at udvikle effektive behandlingsmetoder. I betragtning af de psykologiske, biologiske og sociale dimensioner af denne sygdom er spørgsmålet om epigenetiks rolle stadig et af de mest spændende aspekter i den nuværende forskning.

De MedLabPortal har også udtrykt tvivl om epigenetiske processers rolle i anorexia nervosa, hvilket yderligere understreger relevansen og presserende betydning af denne diskussion.