EU finansierer Kölns stamcelleprojekt med millioner til øjenmedicin!

EU finansierer Kölns stamcelleprojekt med millioner til øjenmedicin!

EU investerer massivt i forskning i human-inducerede pluripotente stamceller (hiLSC'er) til oftalmologi. Over fire millioner euro vil strømme ind i STEM-CORE-projektet, som er baseret på Center for Oftalmologi på Universitetshospitalet i Köln. Denne økonomiske støtte hører under Marie Skłodowska-Curie Actions (MSCA) og er en del af Horizon Europe, EU's flagskibsfinansieringsprogram for ph.d.-uddannelse. Med denne foranstaltning sigter EU mod at udvide europæisk forsknings- og innovationskapacitet og uddanne fremragende forskere.

STEM-CORE-projektet samler ti akademiske partnere fra ni EU-lande og har to hovedmål. På den ene side er målet at fremme unge forskere, og på den anden side er der fokus på udvikling af nye, sikre terapeutiske tilgange til øjenstamcellesygdomme. Dette inkluderer forbedring af den regenerative evne af limbale stamceller som en løsning til behandling af limbal mangel, som kan føre til blindhed. En sådan terapi kan yde et afgørende bidrag til bekæmpelse af hornhindeblindhed og væsentligt forbedre livskvaliteten for mange syge.

Forskning og uddannelse i fokus

STEM-CORE lægger også stor vægt på en omfattende uddannelse af den næste generation af biomedicinske forskere. Ved at fremme innovationer inden for øjenregenerativ medicin skal karrierer inden for dette vigtige forskningsfelt formes. Dr. Maria Notara og Univ.-Prof. Dr. Claus Cursiefen, begge erfarne forskere i Collaborative Research Center (SFB) 1607, leder projektet. Det er planen, at STEM-CORE og SFB 1607 vil have en positiv indflydelse på hinanden.

Et centralt aspekt af stamcelleforskning er stamcellers evne til at omdanne sig til forskellige celletyper eller væv. Dette er især relevant til behandling af degenerative sygdomme. Mens embryonale stamceller betragtes som pluripotente og kan udvikle sig til alle menneskelige kropsceller, fokuserer forskning på hiLSC'er på fornyelse af væv og deres kliniske anvendelse. Omdannelsen af ​​specialiserede kropsceller til pluripotente stamceller (iPS), som Nobelprisen blev tildelt for i 2012, muliggør udvikling af vigtige sygdomsmodeller uden for patienter, hvilket er til stor gavn for medicinsk forskning.

Udfordringer og perspektiver for stamcelleforskning

For at fremme den medicinske brug af stamcelleteknologier skal adskillige forhindringer overvindes. Disse omfatter metodiske, tekniske, sikkerhedsrelaterede og godkendelsesrelaterede udfordringer. Forbundsministeriet for uddannelse og forskning (BMBF) finansierer forskellige foranstaltninger, der adresserer disse hindringer under programmet "Innovative stamcelleteknologier til individualiseret medicin".

BMBF's tiltag omfatter to moduler. Modul "Terapi" har til formål at udvikle og standardisere omprogrammeringsstrategier, der er nødvendige for kliniske undersøgelser. Modulet "Model og testsystemer" fremmer udviklingen af ​​in vitro sygdomsmodeller. Derudover undersøges etiske, juridiske og sociale aspekter af stamcelleforskning gennem ELSA-forskning (Ethics, Legal and Social Aspects) for at belyse de sociale implikationer af disse teknologier.

Derudover er stamcelleforskningens historie tæt knyttet til vigtige personligheder som Marie Curie. Marie blev født som Maria Sklodowska i Warszawa i 1867 og var på trods af vanskelighederne engageret i sin uddannelse. Deres videnskabelige bidrag og resultater, især inden for kemi og fysik, efterlod et varigt indtryk og fortsætter med at fremme uddannelsen af ​​videnskabsmænd over hele verden. Curie-arven er derfor også en del af støtten til unge forskere inden for rammerne af programmer som STEM-CORE.

Ved at kombinere europæisk samarbejde, innovative træningsmuligheder og brug af banebrydende teknologier lover STEM-CORE-projektet at yde et væsentligt bidrag til stamcelleforskning og udvikling af nye behandlingsformer for øjensygdomme. Dette kunne ikke kun styrke forskningslandskabet i Europa, men også bringe betydelige fremskridt inden for personaliseret medicin.