Finansielle markeder under pres: Sådan beskytter offentlige institutioner sig mod falske nyheder!

Finansielle markeder under pres: Sådan beskytter offentlige institutioner sig mod falske nyheder!

Finansmarkederne står i dag over for en voksende trussel fra målrettet desinformation. Som en undersøgelse fra universitetet i Köln viser, er deepfakes og falske pressemeddelelser især trusler, som forbrugerne og markedernes integritet skal modstå i den digitale tidsalder. Denne forskning har titlen "IT-indlejrede dynamiske kapaciteter for offentlige institutioner, der håndterer desinformation – sagen om finansielle falske nyheder" og analyserer, hvordan offentlige institutioner kan imødegå Financial Fake News (FFN). Forskerne Oliver Rath, Frederic Haase, Johannes Werner Melsbach, Jiarun Liu og Detlef Schoder undersøgte reelle desinformationskampagner og udviklede strategier til at bekæmpe dem for at beskytte forbrugerne og bevare markedets integritet.

Et nøgleresultat af undersøgelsen er en taksonomi af FFN-scenarier, der systematisk præsenterer mønstre og mål for misinformation. Disse scenarier omfatter målrettet kursmanipulation og bedrag af små investorer. For at imødekomme disse udfordringer identificerede forskerne "IT-indlejrede dynamiske kapaciteter", der er baseret på en solid teknologisk infrastruktur. Praktiske færdigheder omfatter opdagelsesmekanismer, tidlige varslingssystemer, intern træning og målrettede public relations.

Mediekundskabens rolle

Emnet falske nyheder, misinformation og desinformation er blevet stadig vigtigere i de senere år. Spredningen af ​​sådant indhold på sociale medier er bekymrende og er ofte rettet mod politiske institutioner og medieinstitutioner. Informationsundersøgelserne af bpb.de vise, at upålidelig information ofte spredes af ondsindede aktører, hvilket yderligere underminerer borgernes tillid til institutioner. Ydermere viser empirisk forskning, at falske nyheder er mindre udbredt, men forbruges intensivt i visse kredse.

På europæisk plan er initiativer som "EU vs. Disinfo" og European Digital Media Observatory blevet lanceret for at bekæmpe problemet med desinformation. Mediekendskab spiller en afgørende rolle som en tilgang til at bekæmpe falske nyheder. Primært omfatter det kritisk refleksion over medieindhold og undervisning i ansvarlig brug af information. Undersøgelser viser, at intensive spredere af falske nyheder ofte har et højt niveau af mediekendskab og specifikt bruger tvivlsomme kilder.

Teknologiske tilgange og udfordringer

Udfordringerne for offentlige institutioner er komplekse. Udover den organisatoriske forankring af de udviklede kompetencer er mikrofundamenter som processer, rutiner og medarbejdernes knowhow også afgørende. Analysen af ​​378 retsdokumenter og over 130 politiske papirer og taler fra internationale finanstilsynsmyndigheder fungerer som et solidt grundlag for resultaterne, som også kan overføres til andre områder såsom sundhed og politik.

Resultaterne fra undersøgelsen giver ikke kun teoretiske impulser, men også en praktisk ramme for håndtering af desinformation i den offentlige sektor. Disse teknologier og strategier er ikke begrænset til den finansielle sektor, men kan tjene som model for andre områder, hvor falske nyheder og desinformation udgør en alvorlig trussel.