Forskning om affektiv bevidsthed: en nøgle til mental sundhed?

Forskning om affektiv bevidsthed: en nøgle til mental sundhed?

Nuværende forskning ved University of Witten/Herdecke er dedikeret til vigtige spørgsmål om affektiv bevidsthed og dens virkninger på mental sundhed. Under ledelse af Christopher Heine og prof. Dr. Michael Dufner gennemførte en undersøgelse, der analyserede 256 deltagere og deres reaktioner på følelsesmæssige billeder. Fokus var på ansigtsmusklernes ubevidste reaktioner, nemlig zygomaticus-musklen, der fremmer smilet, og bølgemusklen, som er ansvarlig for at rynke panden. De indsamlede data viser, at mennesker med en bedre koordination mellem deres egne følelser og de tilsvarende ansigtsudtryk er i stand til at genkende følelser hos andre mere præcist. "[uni-wh.de] rapporterer, at disse resultater kunne hjælpe til bedre at forstå psykiske sygdomme som depression eller spiseforstyrrelser.

Metoden brugt i denne forskning involverede elektromyografi (EMG) til at måle muskelaktivitet under evalueringen af ​​76 følelsesmæssige billeder. Resultatet er bemærkelsesværdigt: Deltagere, der var bedre i stand til at klassificere deres egne følelsesmæssige reaktioner, viste ikke kun højere følelsesmæssig bevidsthed, men også en forbedret evne til at genkende andres følelser. Disse færdigheder hænger ofte sammen med sundere valg og bedre håndtering af stress.

Rollen af ​​følelsesmæssig intelligens

Et andet aspekt af forskningen er sammenhængen mellem følelsesmæssig intelligens og affektiv bevidsthed. Emotionel intelligens (EI) er defineret som evnen til at genkende, forstå, regulere og effektivt bruge følelser. Denne dimension blev formuleret af Peter Salovey og John D. Mayer i 1990'erne og har siden fået betydning. “[das-wissen.de] understreger, at højere følelsesmæssig intelligens ikke kun forbedrer evnen til selvbevidsthed, men hjælper også til bedre at fortolke andres følelser og reagere passende på dem.

Undersøgelsen viser også, at kvinder har en tendens til at have højere affektiv bevidsthed end mænd, selvom årsagerne hertil stadig er uklare. Selvom nogle af forskellene kan være biologiske, kan de også skyldes uddannelsesmæssige faktorer. Yderligere undersøgelser er ved at blive planlagt for at løse disse spørgsmål.

Implikationer for mental sundhed

Resultaterne af undersøgelsen fremhæver betydningen af ​​følelsesmæssig intelligens for mental sundhed. Mennesker med en højere EQ er mindre tilbøjelige til psykiske problemer og viser bedre overordnet evne til at håndtere stress. Den målrettede fremme af disse færdigheder gennem metoder som selvrefleksion og mindfulness-teknikker, som nævnt i "[n-ag.de]", kunne spille en væsentlig rolle i terapien.

Energigivende interesserede grupper, der er beskæftiget med udviklingen af ​​følelsesmæssig intelligens, kan have en enorm indflydelse på interpersonelle relationer, konfliktundgåelse og i sidste ende forebyggelse af psykisk sygdom. Da forskningen på dette område fortsat er aktiv, kan vi være på randen af ​​et betydeligt fremskridt i forståelsen af ​​menneskelige følelser og deres betydning for vores sundhed.