Religionens hemmeligheder: Hvordan de bygger broer mellem kulturer!
Find ud af, hvordan Dr. Knut Martin Stünkel ved RUB's CERES undersøger hemmeligheders rolle i religioner og fremmer interreligiøs dialog.

Religionens hemmeligheder: Hvordan de bygger broer mellem kulturer!
At udforske mysterierne i religioner afslører fascinerende indsigt i deres forenende kraft. Dr. Knut Martin Stünkel, der forsker ved Center for Religiøse Studier (CERES) ved Ruhr-universitetet Bochum, har i sin mere end 15 års forskning fremsat tesen, at hemmeligheder i religiøse sammenhænge fremmer kontakt mellem mennesker, i modsætning til den sociologiske antagelse om, at de har en isolerende effekt. Alle religioner indeholder ifølge Stünkel elementer af mystik, der har en fælles, grundlæggende struktur som et semantisk hul.
Eksempler omfatter de inderste dele af templet i jødedommen, Guds uudgrundelige råd i kristendommen, hemmeligholdelse i buddhismen for at beskytte andres hemmeligheder og hemmelige ritualer, der kun er tilgængelige for indviede. Historiske observationer viser, at religiøse mysterier spillede en rolle i gamle traditioner, såsom de egyptiske mysterier eller de tidlige kristne holdninger til græske mysterier. Religionsstudier har til formål at undersøge disse mysterier som et fænomen og at kaste lys over deres forskellige funktioner.
Interreligiøs dialog som løsning
Hemmelighedens relevans i forbindelse med interreligiøs og interkulturel dialog fremhæves også af andre eksperter. Højt Religion.ch Samfund kan have stor gavn af aktiv konflikthåndtering. Over 80 procent af mennesker verden over identificerer sig med en religion, og interkulturelle konflikter med religiøse konnotationer er til stede ikke kun i fjerne lande, men også i lande som Schweiz.
Når der opstår konflikter, fordi folk føler sig påvirket af andres handlinger, bliver betydningen af mediation som en neutral tredjepartsintervention indlysende. Interreligiøs dialog fremmer inklusion og enhed i mangfoldighed og kan bryde igennem stereotyper af fjenden og overvinde polariseret tænkning. Et eksempel fra Schweiz viser, hvordan sådanne dialoger praktiseres i kantonen Graubünden, hvor over 120 nationer og 30 religiøse samfund lever sammen. Initiativer som Graubünden Forum of Religions, der blev grundlagt i 2020, spiller en afgørende rolle i at fremme interreligiøs udveksling.
Praksis for dialog
Dybdegående dialog kan ikke kun tjene til at dæmpe spændinger, men også til at styrke en følelse af fællesskab i et mangfoldigt samfund. I Davos blev der udviklet et katalog over foranstaltninger til kommunikation mellem lokale og jødiske gæster, især haredim. Ikke desto mindre er det klart, at disse udfordringer kan repræsentere muligheder for en ny begyndelse.
De Berlins missionsarbejde fremhæver, hvor vigtige interreligiøse færdigheder er i et religiøst pluralistisk samfund. At forstå andres kulturelle og religiøse rødder er afgørende for at muliggøre ægte dialog. Dette ses som en nøglekvalifikation for interreligiøs udveksling. Den protestantiske kirke spiller en central rolle i dette ved at fremme møder mellem forskellige trosretninger og stimulere teologisk dialog.
At beskæftige sig med hemmeligheder i religioner og aktiv deltagelse i interreligiøs dialog er derfor ikke kun akademiske emner, men de har anvendelse i det virkelige liv. Begge områder fremmer tiltrængt forståelse og kommunikation mellem mennesker med forskellig kulturel og religiøs baggrund. Denne hensigt fra Dr. Stünkel og andre forskere gør det klart, hvor vigtigt det er at se hemmeligheder som en samlende kraft og at bruge interreligiøs dialog som en væsentlig byggesten for en fælles fremtid.