Suche
Mein Konto
Jubilæum i Hagen: Hjemmelandsforeningen fejrer historie og livshistorier!
Den 1. juli 2025 fejrede FernUniversität Hagen 100-året for Hagen Heimatbund med en konference og understregede vigtigheden af biografisk forskning.
Jubilæum i Hagen: Hjemmelandsforeningen fejrer historie og livshistorier!
Den 1. juli 2025 fandt en vigtig konference sted i Hagen, der fejrede to jubilæer: 100 år for Hagen Homeland Association og 50 år for FernUniversität. Arrangementet satte fokus på sammenhængen mellem lokalhistorisk arbejde og biografisk forskning. Repræsentanter for forskellige institutioner, herunder FernUniversität, lokalhistorisk kultur, Hagen-museer og byarkivet, deltog i dette vigtige møde. Dr. Eva Ochs fra Institut for Historie og Biografi (IGB) understregede livshistoriernes centrale rolle for bysamfundet og rapporterede, at selvbiografier er blandt de mest populære faglitterære bøger.
Konferencen blev ledet af Dr. Ochs initieret og fandt sted i samarbejde mellem FernUniversität, byens specialistrepræsentanter og civilsamfundsorganisationer. Et vigtigt emne for diskussionen var de biografiske tilgange, der kan gøre historisk forskning klar og dermed anvendelig på lokale erindringskulturer. I denne sammenhæng beskæftiger Dr. Almut Leh fra IGB sig også med biografier, der er formet af nationalsocialismen.
Historiske spørgsmål og erindringskultur
En anden vigtig pointe var Michael Eckhoffs udmelding om, at nazitiden ville blive diskuteret i dette års jubilæumsårbog for Hagener Heimatbund. Prof. Rainer Stamm undersøgte i sit foredrag Karl Ernst og Gertrud Osthaus biografier og deres indflydelse på grundlæggelsen af museer for samtidskunst i regionen. Forskellige historiske personer og deres indflydelse på Hagen blev også fremhævet.
Som en del af diskussionen opfordrede prof. Felix Ackermann til at overveje menneskers eller gruppers symbolske kapital i historieskrivningen. Konkrete eksempler på personlig korrespondance fra Første Verdenskrig illustrerede datidens hverdagsbehov og frygt og førte til en intensiv diskussion, der varmede emnet "hjem" og "livshistorie" op i slutrunden. Denne diskussion berører også nutidige spørgsmål om identitet og tilhørsforhold.
Et omfattende aspekt, der blev diskuteret på konferencen, var digitalisering. Det rejser grundlæggende spørgsmål: Hvor vil arkiver være placeret i fremtiden, og hvem skal have ansvaret for deres forvaltning?
Mindehøjtidelighed og minde om nationalsocialismens ofre
Wolfgang Benz planlægger en udgivelse om hukommelsens fremtid, som efter planen udkommer i foråret 2025. Erindringskulturens centrale rolle for samfundet understreges, ikke kun for at imødekomme følelsesmæssige behov, men også for at håndtere historien rationelt. Mindesmærker skal ikke kun være oplevelses- og videnssteder, men skal også være med til at modvirke grupperelateret misantropi.
Det konstante opgør med den belastede historie forbliver en opgave for fremtidige generationer. Repræsentationen af alle ofregrupper, herunder Jehovas Vidner og "anti-sociale mennesker", er af fundamental betydning.
I en bredere sammenhæng tages der også højde for mindedage for personligheder fra det historiske tyske øst. Gentagne gange genkaldes kendte navne som Hanna Reitsch, Hermann Tietz og Alfons Nossol, der forbindes med særlige fødsels- eller dødsår.
Konferencen i Hagen og erindringskulturen i Tyskland illustrerer, hvor vigtigt det er at forankre historiske begivenheder og mennesker i den kollektive erindring og at få den presserende tiltrængte diskussion om vores identitet og vores historiske ansvar.