Fokus på kardiologi: Sport redder liv – tips til hjertesundhed!

Fokus på kardiologi: Sport redder liv – tips til hjertesundhed!

På årsmødet i det tyske selskab for kardiologi (DGK), som fandt sted d5. maj 2025fandt sted, blev resultaterne af kernevalget til arbejdsgrupperne offentliggjort. AG 32, der beskæftiger sig med sportskardiologi, har i dag 759 medlemmer. Jun. Prof. Dr. Thomas Schmidt fra det tyske sportsuniversitet Köln er en del af kerneteamet og understreger sit særlige perspektiv som ikke-kardiolog. Arbejdsgruppen har fokus på fysisk aktivitet og idræts effekter på hjerte-kar-systemet samt idrættens fordele og dosering i forebyggelse og behandling af hjerte- og kredsløbssygdomme, som f.eks. dshs-koeln.de rapporteret.

Derudover beskæftiger arbejdsgruppen sig med fysiologiske tilpasningsreaktioner i konkurrenceidræt og differentiering fra patologiske forandringer. Bestemmelse af egnethed til sport og konkurrencer i tilfælde af hjertesygdomme er også et centralt spørgsmål. Kernen i arbejdsgruppen omfatter vigtige eksperter, herunder Priv.-Doz. Dr. Pascal Bauer fra Universitetshospitalet i Giessen og Marburg, Dr. Dr. Sven Fikenzer fra Leipzig, samt Priv.-Doz. Dr. David Niederseer fra Hochgebirgsklinik Davos.

Vigtige retningslinjer for fysisk aktivitet

ESC-retningslinjerne, som blev skrevet i samarbejde med Martin Halle og Josef Niebauer, adresserer "pandemien af ​​fysisk inaktivitet". Denne inaktivitet er en stærk prædiktor for kardiovaskulær morbiditet og dødelighed. Fysisk aktivitet og sport kan på den anden side bidrage væsentligt til at reducere disse risici. Tendensen har ændret sig fra restriktive anbefalinger til generøse, individuelle træningsanbefalinger, der også tager hensyn til patientens autonomi. Det anbefales, at patienter med hjerte-kar-sygdomme dyrker 150 til 300 minutters moderat eller 75 til 150 minutters højintensiv træning om ugen. Dette suppleres af anbefalingen om at styrketræne mindst tre gange om ugen zeitschrift-sportmedizin.de forklaret.

Analysen af ​​årsagerne til pludselige hjertedødsfald blandt atleter viser, at medfødt hjertesygdom eller myokarditis ofte er ansvarlig for disse tragedier hos yngre atleter (<35 år), mens erhvervede hjerte-kar-sygdomme, især koronar hjertesygdom (CHD), dominerer hos ældre atleter (>35 år). Sportsmedicinske undersøgelser såsom hvile- og stress-EKG har stor betydning for clearance til sport.

Fysisk aktivitets rolle i forebyggelse

Hjerte-kar-sygdomme er hovedårsagen til dødsfald på verdensplan, hvilket også gælder i Østrig, hvor de udgør en væsentlig trussel, især for kvinder over 65 og mænd over 45. Hovedårsagen til disse sygdomme er ofte åreforkalkning, som ofte ikke har symptomer. Ud over behandling er forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme af central betydning og omfatter primære, sekundære og tertiære forebyggende tiltag. Modificerbare risikofaktorer omfatter sund kost, ikke-rygning, stresshåndtering og, vigtigst af alt, fysisk aktivitet. Dette har ikke kun positive effekter på kardiorespiratorisk kondition, men reducerer også risikoen for kroniske sygdomme, som f.eks. schweizisk.tirol viser sig.

Samlet set kan regelmæssig motion reducere risikoen for hjertekarsygdomme betydeligt og reducere dødeligheden. De positive effekter strækker sig også til forbedring af biomarkører forbundet med inflammation og insulinresistens. At fremme en aktiv livsstil er derfor afgørende ikke kun for mennesker med eksisterende sygdomme, men for hele befolkningen.