AI og mennesker: stærke sammen eller farligt forskellige?

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Forskere ved Bielefeld Universitet offentliggør en undersøgelse om generalisering i AI og menneskeheden i Nature Machine Intelligence.

Forschende der Uni Bielefeld veröffentlichen in Nature Machine Intelligence eine Studie zur Generalisierung in KI und Menschlichkeit.
Forskere ved Bielefeld Universitet offentliggør en undersøgelse om generalisering i AI og menneskeheden i Nature Machine Intelligence.

AI og mennesker: stærke sammen eller farligt forskellige?

Forskere fra kognitiv videnskab og kunstig intelligens (AI) er i fokus for en aktuel undersøgelse, der giver relevant indsigt i, hvordan mennesker tilpasser sig nye situationer. Disse indsigter er afgørende, fordi maskiner ofte har svært ved at reagere på ukendte situationer. Resultaterne blev offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature Machine Intelligence udgiver og præsenterer det tværfaglige samarbejde mellem over 20 eksperter, herunder Dr. Barbara Hammer og Dr. Benjamin Paaßen fra Bielefeld Universitet.

Dr. Barbara Hammer understreger, at det er vigtigt at forstå, hvordan AI-systemer håndterer det ukendte. Dette er især relevant for applikationer inden for områder som medicin, transport og beslutningstagning. Undersøgelsen viser, at maskiner generaliserer iboende anderledes end mennesker, hvilket er af stor betydning for menneske-AI-samarbejde. Begrebet "generalisering" spiller her en central rolle, da det beskriver evnen til at drage konklusioner om ukendte situationer ud fra kendt information.

Kognitionsvidenskab: Et tværfagligt felt

Kognitionsvidenskab er en tværfaglig videnskab, der beskæftiger sig med informationsbehandling i perception, tænkning og beslutningsprocesser. Hun studerer kognition ikke kun hos mennesker, men også hos dyr og maskiner. Vigtige discipliner, der bidrager til kognitiv videnskab, omfatter psykologi, neurovidenskab, datalogi, lingvistik, filosofi, antropologi og sociologi. Udviklingen af ​​dette felt er ofte forbundet med den såkaldte "kognitive vending", som fandt sted mellem 1940'erne og 1970'erne og betragtes som en reaktion på behaviorismen.

Denne undersøgelse udvikler et fælles generaliseringskort, der arbejder langs tre dimensioner – forståelse, præstation og evaluering. Benjamin Paaßen forklarer, at betydningen af ​​generalisering er fundamentalt forskellig for mennesker og AI. Forskningen sigter mod at designe AI-systemer, så de bedre kan forstå og understøtte menneskelige værdier og beslutningslogik.

Bæredygtighed og social ansvarlighed

Projektet, der gennemføres som en del af fællesprojektet SAIL - Sustainable Life-Cycle of Intelligent Socio-Technical Systems, har til formål at gøre kunstig intelligens bæredygtig, gennemsigtig og menneskeorienteret. Det er finansieret af Ministeriet for Kultur og Videnskab i Nordrhein-Westfalen. Dette tværfaglige samarbejde mellem kognitionsforskere og AI-forskere er afgørende for at tilpasse teknologiske fremskridt med samfundsværdier.

For udviklingen af ​​disse tekniske systemer er det lige så vigtigt at tage fat på udfordringerne ved misinformation i digitale miljøer. Kampen mod vildledende information, især i forbindelse med sundhedsinformation, er et andet vigtigt emne, som samler eksperter fra forskellige discipliner. At øge bevidstheden om dette problem er afgørende for at øge offentlighedens tillid til AI-applikationer.

Den originale publikation med titlen "Aligning Generalization Between Humans and Machines" blev offentliggjort den 15. september 2025 Nature Machine Intelligence offentliggjort. Denne undersøgelse er ikke blot endnu et kapitel i kognitiv forskning, men kaster også lys over den presserende nødvendige interaktion mellem mennesker og maskiner i en stadig mere teknologisk verden.