Kidfluencers i nød: Når børn lider i de sociale mediers jungle!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Dr. Till Nierhoff undersøger de juridiske aspekter af kidfluencers og presset på børn i det digitale rum på FernUniversität Hagen.

Dr. Till Nierhoff untersucht die rechtlichen Aspekte von Kidfluencern und den Druck auf Kinder im digitalen Raum an der FernUniversität Hagen.
Dr. Till Nierhoff undersøger de juridiske aspekter af kidfluencers og presset på børn i det digitale rum på FernUniversität Hagen.

Kidfluencers i nød: Når børn lider i de sociale mediers jungle!

I de senere år er der opstået en ny form for børnearbejde, som er mindre synlig, men ikke mindre bekymrende: fænomenet "kidfluencers". Disse børn skaber indhold på sociale medier og når ud til et betydeligt publikum. Ifølge Dr. Till Nierhoff, som tog sin doktorgrad om dette emne ved FernUniversität i Hagen, siger Dr. Till Nierhoff, at denne type børnearbejde ofte ikke anerkendes som sådan. En stor del af problemerne skyldes, at retstilstanden er klar, men de eksisterende regler bliver ofte ikke anvendt.

Arbejdsforholdene for kidfluencers er komplekse. Forældre, der markedsfører deres børn som influencers, fungerer som både arbejdsgivere og juridiske repræsentanter. De opgiver ofte deres job for at styre "mediefamilievirksomheden". I denne sammenhæng Dr. Nierhoff på den populære YouTube-kanal "Miley's World", som familien lever af. For at beskytte børn økonomisk, slår han til lyd for særlige beskyttelsesmekanismer, såsom en fond til indtægter fra børns mediearbejde, for at beskytte ikke forældrene, men børnene.

Barndomspsyke og offentlig tilstedeværelse

Den psykiske stress, der følger med at arbejde som kidfluencer, er et andet centralt problem. Nierhoff efterlyser mere uddannelse og diskussion om virkningerne på børns psyke. Børn står også over for et betydeligt psykologisk pres, forværret af den offentlige karakter af deres aktiviteter. Barnet skal ikke kun producere indhold, men også opfylde publikums forventninger. Der opstår ofte et farligt pres mellem den ønskede succes og den barnlige uskyld.

Risikoen ved den digitale verden, herunder cybermobning og seksuel vold, er alarmerende. Ifølge D64 - Center for Digital Progress er børnearbejde generelt forbudt i henhold til Youth Labor Protection Act (JArbSchG) i aktiviteter mod vederlag eller til økonomiske formål. Selvom der er undtagelser for kunstneriske eller kulturelle aktiviteter, er disse ofte ikke klart definerede.

Regler og udfordringer

Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) og UNICEF skelner mellem lette, tilladte job og børnearbejde, som omfatter beskæftigelse under minimumsalderen. I Tyskland er enhver form for udbetaling af løn til børn under 15 kun tilladt i meget begrænset omfang, med forbehold af specifikke godkendelser. Arbejdstiden for børn er klart reguleret: Børn i alderen 3 til 6 år må arbejde i op til to timer om dagen, mens børn på 6 år og derover kan være ansat i op til tre timer om dagen. Forskellige tilsynsmyndigheder er ansvarlige for at overvåge disse regler, men de træffer ofte ikke tilstrækkelige foranstaltninger på grund af utilstrækkelige ressourcer og ugers behandlingstid.

Eksemplet med 8-årige Ryan Kaji, som var den højest indtjenende YouTuber i 2019 med 26 millioner dollars, viser, hvor lukrativt kidfluencing kan være. Men det er ikke kun pengefaktoren, der er vigtig: Børn mellem 7 og 13 år bør involveres sammen med deres forældre, når de træffer beslutninger om deres onlineaktiviteter, da de ofte ikke helt kan forstå implikationerne af sådanne publikationer.

Diskussionen om kidfluencers rejser grundlæggende spørgsmål om forældrenes rolle, som i mange tilfælde forfølger en egeninteresse. D64 understreger behovet for ansvarlig brug af sociale medier og opfordrer til øget regeringsindsats for bedre at støtte og beskytte både kidfluencers og deres forældre.