Klimakrise i fokus: Sådan vil medierne præge valgkampen!

Klimakrise i fokus: Sådan vil medierne præge valgkampen!

Den 1. april 2025 blev 2025 Science Year åbnet i Berlin under titlen "Future Energy". Cem Özdemir, forbundsministeren for uddannelse og forskning, bød omkring 280 gæster velkommen til åbningsarrangementet, som fandt sted i Berlins Futurium. Blandt gæsterne var jun.-prof. Dr. Daniel Nölleke fra Institut for Kommunikation og Medieforskning ved det tyske Idrætsuniversitet Köln, der ydede et væsentligt bidrag til diskussionen som ekspert i videnskabskommunikation og videnskabsjournalistik.

I "Visions and Challenges"-diskussionen lagde Nölleke vægt på de udfordringer, som klimajournalistikken skal overkomme i lyset af den akutte klimakrise. Han nævnte især sociale mediers rolle i videnskabskommunikation. Hans forskningsprojekt, som er finansieret af Forbundsministeriet, undersøger, hvilke videnskabelige eksperter der tages i betragtning i journalistik om fossile brændstoffer og klimaforandringer. Analysen af ​​disse dynamikker omfatter også de strategier, forskere bruger til at svare på mediehenvendelser.

Udfordringer i valgkampen

Det kommende forbundsvalg i 2025 giver medier og journalister nye udfordringer. Et åbent brev understreger, at valgkampen bliver brat og intens præget af stærk polarisering og personalisering. Et centralt spørgsmål er fortsat, hvordan klimakrisen vil blive håndteret i valgkampen. Året 2024 var det varmeste år nogensinde, hvilket understregede behovet for beslutsom handling for at opnå klimaneutralitet.

Nogle partier har allerede meldt ud, at de vil fokusere på en "anti-klimabeskyttelseskampagne" i stedet for en konstruktiv klimabeskyttelsesplan. Under disse omstændigheder ligger et særligt ansvar hos medierne. Journalister skal dække klimaspørgsmål mere intensivt i deres formater såsom interviews eller podcasts. Det er også vigtigt hurtigt at tilbagevise falske påstande og undgå sensationsjournalistik.

Skiftende medielandskab

Siden "Friday's For Future"-demonstrationerne i 2019 har mediernes dækning af klimakrisen ændret sig. Tyske medier har erkendt et hul i deres rapportering og tilbyder i stigende grad nye formater, såsom nyhedsbrevet "Climate Friday" fra Süddeutsche Zeitung eller podcasts, der beskæftiger sig intensivt med emnet.

• „Klimazentrale“ vom SWR
• „Mission Energiewende“ auf detektor.fm
• „1,5 Grad – der Klimapodcast“ mit Luisa Neubauer auf Spotify
• Online-Magazin „Klimareporter“

På trods af disse fremskridt kritiserer journalist Lorenz Matzat, at rapporteringen ofte ikke afspejler spørgsmålets hastende karakter. I et nyt nyhedsbrev kaldet "Klimajournismus.de" udtrykker han sine bekymringer og opfordrer til mere agil og empatisk rapportering. Han sammenligner nuværende ideer om klimaændringer med hypotetiske trusler og opfordrer journalister til mere konsekvent at tage fat på de uundgåelige realiteter af klimaændringer.

Sammenfattende er det af stor betydning, at klimajournalistikken indtager den nødvendige plads i den aktuelle politiske diskurs. Dette er den eneste måde, vælgerne kan træffe informerede beslutninger på, og klimakrisens udfordringer kan løses tilstrækkeligt. En optagelse af åbningsarrangementet for Videnskabsåret er tilgængelig i BMBFs mediebibliotek, hvor alle interesserede kan få yderligere indblik i de diskuterede emner og vigtigheden af ​​videnskabsformidling.

Samlet set står vi ved et vendepunkt, hvor journalistisk ansvarlighed og videnskabelig ekspertise skal spille en afgørende rolle for at tackle klimakrisen. Kun gennem engageret og faktabaseret rapportering kan klimaforandringerne for alvor adresseres og adresseres i kapitalsammenhæng.

For mere information læs artiklerne fra tyske sportsuniversitet i Köln, Climatejournalism.de og Deutschlandfunk.