Klimabeskyttelse i sundhedsvæsenet: Hospitaler under pres!

Klimabeskyttelse i sundhedsvæsenet: Hospitaler under pres!

En ny undersøgelse af Universitetet i Witten/Herdecke undersøger de effektive klimabeskyttelsesstrategier på tyske hospitaler og viser deres vigtige rolle i sundhedssystemet. Det konstateres, at disse institutioner ikke kun er store energiforbrugere, men også bidrager væsentligt til udledningen af ​​drivhusgasser. Undersøgelsen, som omfatter en landsdækkende online undersøgelse af hospitalsledelse, understreger hospitalsledelsens nøglerolle i den vellykkede proces med klimabeskyttelsesforanstaltninger. Lara Schmidt og prof. Dr. Sabine Bohnet-Joschko ledede undersøgelsen, som identificerede fire typer hospitaler: de "ambitiøse nytilkomne" og de "velpositionerede fagfolk". Sidstnævnte har institutionaliseret klimabeskyttelse og er præget af strategisk ledelse.

Resultaterne viser, at klar prioritering og gennemsigtig kommunikation fra ledelsen er nødvendig for at motivere medarbejderne og implementere effektive tiltag. Ifølge undersøgelsen skal disse strategier dog forankres mere fast i den daglige kliniske praksis, især i lyset af stigende regulatoriske krav.

Behov for handling i det tyske sundhedssystem

De Tysk Hospitalsselskab rapporter om et omfattende forskningsprojekt udført mellem april 2021 og juli 2022 for at analysere ressourceforbrug på tyske hospitaler. 263 hospitaler var involveret, der beskæftigede sig med centrale emner som energistyring og affaldshåndtering. Undersøgelsen gav det første indblik i klima- og energirelevante data fra tyske hospitaler og afslørede samtidig et behov for handling. Over 100 identificerede klimabeskyttelsesforanstaltninger tilbyder praktiske implementeringsmuligheder for at reducere CO2-emissioner.

Forskerne finder, at omkring 5 % af drivhusgasserne på landsplan genereres i sundhedssektoren, hvor hospitaler står for en betydelig del af dette. Det anbefales derfor at udvide klimabeskyttelsesforanstaltningerne, især i tekniske anlæg og varmeforsyning.

Klimaneutralitet i 2030

På 125. Tysk Lægedag Det haster med at reducere udledningen af ​​drivhusgasser i sundhedssektoren. De delegerede efterlyser et bindende klimaneutralitetsmål for hele sektoren i 2030. Vigtige tiltag, der skal tages i den sammenhæng, er skabelsen af ​​en lovramme og udpegelsen af ​​klimarepræsentanter. Erklæringer som "Klimateutral tysk lægeforening i 2030" er en del af disse bestræbelser.

Implementeringen af ​​klimabeskyttelsesforanstaltninger omfatter også ressourcebesparende brug af stoffer, udveksling af klimaskadelige anæstesigasser og fremme af bæredygtig ernæring i kantiner. Det foreslås også, at der igangsættes pilotprojekter for at øge bæredygtigheden og informere patienterne om de sundhedsmæssige konsekvenser af klimaændringer.

De sundhedsmæssige konsekvenser af klimaændringer udgør en central udfordring, og mange sundhedsfaciliteter er ikke tilstrækkeligt rustet til at håndtere ekstreme vejrhændelser. For at overvinde disse udfordringer kræves der betydelige økonomiske ressourcer til at implementere tilpasningstiltag i sundhedsvæsenet. Eksperter er enige: Klimabeskyttelsen i sundhedsvæsenet skal tages op nu.