Køln-forskere afslører revolutionerende opdagelse inden for hjerneforskning

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Nyt forskerhold fra universitetet i Köln opdager det molekylære grundlag for inhiberende synapser med gephyrin. Studiet revolutionerer forståelsen af ​​neural kommunikation.

Neues Forschungsteam der Uni Köln entdeckt die molekulare Basis inhibitorischer Synapsen mit Gephyrin. Studie revolutioniert das Verständnis neuronaler Kommunikation.
Nyt forskerhold fra universitetet i Köln opdager det molekylære grundlag for inhiberende synapser med gephyrin. Studiet revolutionerer forståelsen af ​​neural kommunikation.

Køln-forskere afslører revolutionerende opdagelse inden for hjerneforskning

Et forskerhold ved universitetet i Köln har gjort betydelige fremskridt med at forstå synapsernes molekylære arkitektur. Din undersøgelse, offentliggjort i tidsskriftet Naturkommunikation publiceret, belyser proteinet gephyrins rolle, der fungerer som en væsentlig byggesten i hæmmende synapser. Disse specielle synapser er afgørende for at regulere neuronale signaler, der dæmper aktiviteten i hjernen.

Köln-forskerne ledet af professor Dr. Günter Schwarz og professor Dr. Elmar Behrmann har analyseret strukturen af ​​gephyrin i detaljer ved hjælp af innovativ kryo-elektronmikroskopi. Overraskende nok opdagede de, at gephyrin danner fleksible, aflange filamenter, der spiller en væsentlig rolle i den postsynaptiske tæthed af synapser. Disse filamenter udgør det organisatoriske grundlag for dannelsen af ​​postsynapsen, som er afgørende for kommunikationen mellem neuroner.

Væsentlige funktioner af gephyrin

Gephyrin tjener som et væsentligt strukturelt protein ved inhiberende synapser ved at omdanne GABAEN– og glycinreceptorer forankret. Undersøgelser viser, at gephyrin-dynamik er afgørende for synaptisk plasticitet. Ændringer i arrangementet af gephyrinklynger kan observeres under synaptisk potensering og depressionsprocesser. Disse processer er kritiske for funktionen af ​​centralnervesystemet (CNS), som omfatter hjernen og rygmarven og er ansvarlig for behandling af sensorisk information.

Proteinet har en kompleks struktur og er afhængig af forskellige post-translationelle modifikationer såsom phosphorylering og palmitoylering for dets stabilitet og funktion. Genetiske risici som følge af specifikke mutationer i genet, der koder for gephyrin, kan udløse neurologiske sygdomme som epilepsi, autismespektrumforstyrrelser eller Alzheimers sygdom.

Relevans for neurovidenskab

Köln-forskernes resultater kan få vidtrækkende konsekvenser for udviklingen af ​​nye behandlingsformer for sundhedssygdomme inden for neurologi. Med en dybere forståelse af de biokemiske egenskaber og funktionelle aspekter af gephyrin, kan målrettede terapeutiske tilgange til forskellige neurodegenerative sygdomme udvikles. Neurotransmittere, såsom GABA, der virker i hæmmende synapser, spiller en vigtig rolle i reguleringen af ​​humør og søvn, hvilket yderligere fremhæver den kliniske relevans af disse opdagelser.

Forskernes omfattende tilgang kombinerer viden fra strukturel biologi, protein- og peptidbiokemi for at åbne nye perspektiver på molekylernes interaktion i neuronnetværket. Disse fremskridt inden for neurofysiologi, som omfatter neuronal signalering mellem neuroner og regulering af kroppens reaktioner på miljøpåvirkninger, åbner således op for nye dimensioner for forståelsen af ​​det menneskelige nervesystem.

Undersøgelsen er tilgængelig online, og alle interesserede kan kontakte forskningslederne, professor Dr. Elmar Behrmann og professor Dr. Günter Schwarz, hvis ekspertise i dette emne bidrager væsentligt til afkodningen af ​​neuronale mekanismer.