Kosmisk opdagelse: Ny filament i Shapley Supercluster afslører hemmeligheder!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Forskerhold fra University of Bonn undersøger galaksehobe i Shapley Supercluster og afslører ny indsigt i mørkt stof.

Forschungsteam der Uni Bonn untersucht Galaxienhaufen im Shapley-Supercluster, enthüllt neue Erkenntnisse über dunkle Materie.
Forskerhold fra University of Bonn undersøger galaksehobe i Shapley Supercluster og afslører ny indsigt i mørkt stof.

Kosmisk opdagelse: Ny filament i Shapley Supercluster afslører hemmeligheder!

Forskere fra universiteterne i Bonn, Leiden, Helsinki og Paris-Saclay præsenterede for nylig et vigtigt forskningsresultat om filamentet, der forbinder galaksehobene A3532 og A3530 med A3528-N og A3528-S. Disse fire galaksehobe er en del af Shapley-superhoben, der ligger omkring 650 millioner lysår fra Jorden i stjernebilledet Centaurus. Resultaterne, baseret på spektroskopiske analyser, kan revolutionere forståelsen af ​​universets sammensætning. Ifølge forskerne er massen af ​​varm gas i filamentet ti gange større end Mælkevejens.

Filamentet, der er undersøgt i denne undersøgelse, består overvejende af frie elektroner og protoner og har en temperatur på over 10 millioner grader Celsius. Filamentets tæthed er cirka 10 partikler pr. kubikmeter, hvilket er 30 til 40 gange højere end universets gennemsnitlige tæthed. Resultaterne af denne undersøgelse, opnået i løbet af de sidste par år baseret på intensive analyser, indikerer, at 95% af universets indhold er ukendt, især hvad angår mørkt stof og mørk energi.

Tekniske tilgange til analyse

Forskerne brugte flere metoder til at fjerne forurenende stoffer i deres målinger. Dette omfattede at bestemme filamentets orientering ved hjælp af optiske teleskoper og skabe et spektrum ved hjælp af Suzaku røntgenteleskopet. Modellering og eliminering af sorte huls påvirkninger ved hjælp af data fra XMM-Newton-teleskopet blev også udført.

Tidligere undersøgelser havde kun været i stand til at detektere de tætteste filamenter, hvilket ikke svarede til forudsigelserne fra kosmologiske simuleringer. Men med denne nye metode viser forskningsresultaterne, at tætheden af ​​filamentet er fire gange mindre end vist i tidligere opdagelser og stemmer overens med forudsigelser fra numeriske simuleringer. Disse resultater understøtter gyldigheden af ​​de nuværende kosmologiske modeller.

Shapley-superklyngen i fokus

Shapley Supercluster (SCl 124) er den største samling af galakser i universet, der fungerer som en gravitationelt interagerende enhed. Det spiller en afgørende rolle i bevægelsen af ​​den lokale gruppe af galakser, herunder Mælkevejen, som bevæger sig mod denne superklynge. Historisk begyndte Harlow Shapley at kortlægge galakser på den sydlige himmel i 1930'erne, hvilket til sidst førte til opdagelsen af ​​denne betydningsfulde struktur.

En spekulation om Shapley Supercluster er, at dens tyngdekrafttiltrækning kan være en væsentlig årsag til vores galakses usædvanlige bevægelse. Denne bevægelse er ledsaget af en relativ bevægelse af undertætte områder, som kan visualiseres som virtuel frastødning. Disse resultater åbner nye perspektiver for forskning i tyngdekraften og universets struktur i stor skala.

En aktuel publikation af Massimo Meneghetti og hans team ved universitetet i Bologna behandler også udfordringerne i dværggalakseforskning. Artiklen behandler problemet med "det manglende satellitproblem", som er karakteriseret ved uoverensstemmelsen mellem teoretiske modeller og observationer. Denne forskning berører nøgleaspekter af mørkt stof og giver en værdifuld kontekst til bedre at forstå samspillet mellem galaksehobe og deres gravitationseffekter.

Samlet set tyder de nuværende undersøgelser på, at der stadig er meget at opdage om kosmiske strukturer og fremhæver behovet for yderligere forskning på dette område. Især vil fremtidige missioner som Euclid Space Telescope kunne levere væsentlige data og yderligere afklare spørgsmål om mørkt stof.

For mere detaljeret information om disse emner, kan du besøge artiklerne uni-bonn.de, wikipedia.org og scilogs.spektrum.de se.