Lennart Nilsson-prisen: Wuppertal-forsker imponerer med fotografering af sygdomme

Lennart Nilsson-prisen: Wuppertal-forsker imponerer med fotografering af sygdomme

Den 27. juni 2025 blev prof. Dr. Maximilian Ackermann fra Karolinska Institutet i Stockholm tildelt den prestigefyldte Lennart Nilsson-pris. Denne ære anerkender hans enestående bidrag til... videnskabelig fotografering på det medicinske område. Ackermann, patolog og anatom, arbejder på flere institutioner, herunder Helios University Hospital Wuppertal og universiteterne i Witten/Herdecke, RWTH Aachen og Institute of Anatomy ved Mainz University Medical Center.

Prisen på 120.000 svenske kroner uddeles årligt for betydelige fremskridt inden for videnskabelig fotografering. Ackermann har brugt højopløsningsteknologier som hierarkisk fasekontrasttomografi (HiP-CT) og scanningselektronmikroskopi i sin forskning. Disse metoder gør ham i stand til at repræsentere komplekse sygdomsprocesser i tre dimensioner, for eksempel kræft, Alzheimers og lungesygdomme. Hans billeder, der visualiserer inflammatoriske processer i menneskelige organer, er særligt imponerende.

Innovationer inden for sygdomsforskning

Ackermanns banebrydende arbejde er ikke kun af videnskabelig betydning, men også af praktisk relevans for patientbehandlingen. Hans tilgang kombinerer grundforskning med klinisk anvendelse, især når det kommer til dannelsen af ​​nye blodkar og deres rolle i hjerte-kar-sygdomme og kræft. Eksempler på hans videnskabelige fotografering omfatter betagende scanningselektronmikroskopier, der beskriver COVID-19-infektioner i menneskelige lunger, herunder analyse af inflammatoriske celler og andre patologiske ændringer.

Relevansen af ​​Ackermanns forskning bliver tydelig i lyset af nyere undersøgelser om COVID-19 og neurodegenerative sygdomme. En observationsundersøgelse offentliggjort i Naturmedicin, har fundet en slående sammenhæng mellem COVID-19 og udviklingen af ​​Alzheimers sygdom. Patienter med alvorlige COVID-19-symptomer har biomarkører forbundet med demens, hvilket indikerer en øget risiko for at udvikle Alzheimers sygdom efter SARS-CoV-2-infektion.

Demensforskningens rolle

I denne sammenhæng arbejdede assisterende prof. Dr. Michaela Defrancesco ved Universitetsklinik for Neurologi særligt vigtigt. Hun leder forskergruppen for demens og fokuserer på neurokognitive lidelser, især Alzheimers. Hendes forskning undersøger både kliniske og biologiske biomarkører, der kan tjene som risikomarkører for Alzheimers sygdom.

Der lægges særlig vægt på virkningerne af COVID-19-pandemien på mennesker med demens og deres pårørende. Defrancesco og hendes team udfører også samarbejder for at analysere sammenhængen mellem søvnforandringer og neurodegenerative sygdomme, hvilket yderligere illustrerer sygdommens kompleksitet.

Aktuelle projekter, såsom "Memory Mobile" eller "DeMig" undersøgelsen, har til formål at forstå virkningen af ​​pandemien på demenspatienter og tilbyde vigtig indsigt i denne risikogruppes plejebehov.

Den integrerede tilgang til forskning af både Ackermann og Defrancesco demonstrerer den tværfaglige tilgang til komplekse sundhedsudfordringer og deres indvirkning på samfundet. I lyset af udfordringerne i sundhedsvæsenet er deres arbejde afgørende.