Münster fejrer 100 år med kvantefysik: indsigt og eksperimenter for alle!

Münster fejrer 100 år med kvantefysik: indsigt og eksperimenter for alle!

2025 vil markere kvantefysikkens 100 års jubilæum, en betydningsfuld begivenhed, der vil appellere til både videnskabsfolk og den brede offentlighed. En af de centrale festligheder er en række forelæsninger arrangeret af Fysisk Institut Universitetet i Münster er organiseret. Denne serie har titlen "Fysik ved frokosttid" og begynder den 12. april 2025.

Åbningsforelæsningen holdes af prof. Dr. Gernot Münster, som belyser kvantefysikkens historie fra dens begyndelse med Max Plancks kvantehypotese i 1900 til kvantemekanikken, som blev udviklet af Werner Heisenberg i 1925. Foredraget finder sted kl. 12.00. i foredragssal F2 i Fürstenberghaus (Domplatz 20-22). Interesserede behøver ikke tilmelde sig; entré er gratis.

Interaktive eksperimenter og andre begivenheder

Et særligt højdepunkt ved åbningen er et levende eksperiment, som Dr. Melanie Klein-Bösing gennemfører projektet i samarbejde med elever fra Paulinum gymnasiet. Bølge-partikel-dualiteten er tydeligt formidlet her. Derudover vil der blive tilbudt en interaktiv hands-on stand med titlen "Be A Quantum Star", arrangeret af "MexLab Physics" eksperimentelle laboratorium og "Q.UNI" børne- og ungdomsuniversitetet. Denne praktiske stand inviterer både børn og voksne til aktivt at fordybe sig i kvantefysikkens fascinerende verden.

Forelæsningsrækken byder på vigtige emner relateret til kvantefysik. Efter starten er der planlagt yderligere foredrag:

• 10. Mai: „Bose-Einstein-Kondensation“ (Prof. Dr. Sergei Demokritov)
• 21. Juni: „Quantenphysik im frühen Universum“ (Prof. Dr. Kai Schmitz)
• 5. Juli: „Die 2. Quantenrevolution – wie Quantentechnologien neue Computer und sichere Kommunikation ermöglichen“ (Prof. Dr. Carsten Schuck)

Internationale festligheder

Fejringen af ​​kvantemekanikkens 100-års jubilæum er ikke kun synlige i Tyskland. De Max Planck Society åbner det internationale år for kvantevidenskab og teknologi i Paris den 4. februar 2025. Det tyske fysiske selskab vil også deltage i disse fejringer.

Kvantemekanik er uløseligt forbundet med navnene på Max Planck og Werner Heisenberg. Uden kvantemekaniske principper ville mange af vores moderne teknologier, såsom computere og smartphones, ikke være mulige. Max Planck postulerede allerede i 1900, at lysets energi er kvantiseret, og kvantemekanikken beskriver atomernes adfærd og deres vekselvirkninger med lys, herunder det faktum, at elektroner er i orbitaler frem for i faste baner.

I dag er forskningen inden for kvantemekanik mangfoldig og spænder fra kvantecomputere til kvantetyngdekraften. Nylige resultater omfatter Ferenc Krausz, der blev tildelt Nobelprisen i fysik i 2023 for sit banebrydende arbejde inden for laserimpulser. Max Planck-institutterne planlægger også adskillige begivenheder i 2025, herunder foredrag og særlige begivenheder for studerende, for at bringe fascinationen af ​​kvantefysik til et bredere publikum.