Ny metode til at opdage propaganda: Bochum-forskere i fokus!

Ny metode til at opdage propaganda: Bochum-forskere i fokus!

Desinformationskampagner er et voksende problem, som ikke kun påvirker traditionelle medier, men også er udbredt i messenger-tjenester som WhatsApp, Telegram og Signal. Den 13. august 2025 præsenterede et team af forskere fra Ruhr University Bochum og University of Lausanne en nyudviklet metode til at opdage propagandakonti på Telegram på USENIX Security Symposium i Seattle. Denne metode har potentialet til effektivt at understøtte kampen mod desinformation.

Præsentationen ledet af prof. Dr. Rebekah Overdorf skilte sig ud, fordi holdet af forfattere blev tildelt den prestigefyldte Distinguished Paper Award. Metoden er ikke kun hurtigere og billigere end tidligere menneskelig mådehold, men overgår den også væsentligt med hensyn til effektivitet. Ved at analysere 13,7 millioner kommentarer fra 13 Telegram-kanaler med politisk eller nyhedsfokus, identificerede forskerne, at 1,8 procent af disse kommentarer kunne klassificeres som propaganda, hovedsageligt fra et pro-russisk netværk.

Effektiviteten af ​​den nye detektionsmekanisme

Den nyudviklede detektionsmekanisme var i stand til at detektere propaganda med en hitrate på 97,6 procent, hvilket er 11,6 procent bedre end den gennemsnitlige effektivitet af menneskelig mådehold. Dette varierer meget, da nogle kanaler kun har en detektionsrate på 20 procent, mens andre kan nå over 95 procent. Disse forskelle illustrerer, hvor ineffektiv menneskelig mådehold kan være til at bekæmpe desinformation.

I løbet af denne moderering er den høje manuelle indsats også et problem. Indholdsmoderatorer er ofte udsat for psykisk stress, især når de skal håndtere problematisk indhold døgnet rundt. Den nye algoritme kan hjælpe med at reducere denne indsats og forbedre moderatorernes arbejdsforhold.

Konteksten af ​​desinformation

Bekæmpelse af desinformation er særligt relevant i krisetider, hvor falske nyheder og konspirationsfortællinger spredes hurtigt på sociale medier. Eksperter mener, at samfundet ikke er mere modtageligt for disse fortællinger, end det plejede at være, men tilstedeværelsen af ​​sådant indhold er steget markant. Dette gøres ofte med det strategiske formål at opildne negative følelser som frygt eller vrede, hvilket understreger relevansen af ​​de nyudviklede metoder til at identificere propaganda.

Ifølge en undersøgelse fra første kvartal af 2023 sagde 48 procent af internetbrugerne i Tyskland, at de var stødt på falske eller upålidelige oplysninger. Desinformation er blevet et strategisk værktøj, der bruges specifikt til at manipulere meninger, især i valgkampagner. På trods af disse udfordringer understreger kommunikationsforskere, at der ikke er nogen akutte trusler mod demokratiet fra desinformation.

Enhver bruger kan handle aktivt mod desinformation ved at stille spørgsmålstegn ved den kritisk, sammenligne kilder og tjekke afsendere af information. De europæiske institutioner har skabt klare regler for at gøre platforme som Facebook, YouTube og TikTok ansvarlige for at håndtere spørgsmålet om desinformation. Lov om digitale tjenester kræver, at disse platforme vurderer risici for deres brugere og træffer effektive foranstaltninger mod desinformation.

Udviklingen på Ruhr-universitetet i Bochum kunne være et afgørende skridt mod et bedre informationslandskab, hvor desinformation ikke blot kan opdages hurtigere, men også bekæmpes mere effektivt. Et glimt af håb i en tid præget af usikkerhed og informationsoverbelastning.